Sprogkonference i Berlin
Sprogkonference i Berlin mødte stor interesse
Sprog er nøglen til Europas fremtid. Det var mottoet for den konference som den Danske Ambassade i Berlin havde arrangeret sammen med Region Sønderjylland-Schleswig den 23.3. i de Nordiske Ambassader i Berlin. 95 deltagere og prominente foredragsholdere betragtede og diskuterede sprogpolitik set i en europæisk, økonomisk men også kulturel og udviklingspolitisk kontekst.
Folketingspolitiker Lykke Friis, Næstformand for Region Sønderjylland-Schleswig Hans Philip Tietje og Flensborgs overborgmester Simon Faber præsenterede deres holdninger til nødvendige sprogpolitiske forbedringer. Såvel repræsentanter fra forskning og erhvervsliv som dimittender fra tosprogede studier gav gode eksempler fra deres hverdag, som synliggjorde vigtigheden af sprogkundskaber og sproglige faldgruber. Konferencen viste at de økonomiske tab, der kan opstå som følge af manglende forretningsnetværk eller sprogligt betingede fejltagelser, er enorme.
Det er nødvendigt med mere fremmedsprogsundervisning i børnehaver og skoler, men det er også vigtigt at forbedre udbuddet af efter- og videreuddannelse blev det konkluderet på konferencen. De nødvendige juridiske og finansielle rammebetingelser skal skabes af de ansvarlige regeringsinstanser.
Regionskontoret i Padborg vil sammen med de regionale partnere arbejde videre med konferencens resultater. Der vil foreligge dokumentation for konferencen i den nærmeste fremtid.














