OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Transport og samfærdsel

Privatbilisme syd for grænsen

Hovedfærdselsåren i Sydslesvig er motorvejen A 7 der går i den østlige del af landet fra grænsen og igennem Tyskland til Østrig. I den vestlige del af landet er det hovedlandevej B 5, der forbinder Tønder i Nordslesvig med Niebüll, Husum og Tönning. I øst-vestlig retning løber hovedlandeveje mellem de større byer. Hovedvejene er betegnede med gule skilte med et sort nummer.

I sammenhængende bymæssige bebyggelser er der i Tyskland fastsat en hastighedsbegrænsning på 50 km/t, men mange boligområder er udlagt som stilleveje med 30 km zone. På landeveje gælder der generelt en højeste hastighed på 100 km/t, hvis der ikke anføres noget andet. På motorveje gælder principielt ikke nogen hastighedsbegrænsning. Der er dog en anbefalet grænse på 130 km/t, der fastsat som den maksimale fart i områder med frakørsler. 

Gule skilte markerer de bymæssige bebyggelser. Henvisningsskilte der ikke blot er lokale, er gule, mens de lokale er hvide. De blå skilte henviser til motorvejene.

Til de særlige færdselsregler hører den Grønne Pil, som ved visse lyskurve tillader, at man drejer til højre ved rødt lys. Man skal dog bemærke, at man alligevel skal standse ved lyskurven, før man drejer. Cykelstier ved vigtigere landeveje findes som regel separat i den ene side og kan derfor benyttes af cyklister i begge retninger. Men samtidig er den beregnet for fodgængere.

Hurtige cyklister må derfor også køre på vejen, selv om der findes en cykelsti.

Ellers gælder pligten til at bruge cykelstien.

Privatbilisme nord for grænsen

Hovedfærdseldåren igennem Nordslesvig er den østligt beliggende motorvej E45, der løber tæt forbi byerne Haderslev og Aabenraa. Syd for grænsen går den over i A 7. I landsdelens vestside løber hovedvej 11 som Den grønne kystvej fra nord til syd.
I tættere bebyggede områder i Danmark må de kørendes hastighed ikke overstige 50 km/t, men de skal i øvrigt afpasse farten med særligt hensyn til andres sikkerhed. Uden for tættere bebygget områder, f.eks. på landeveje, er hastighedsgrænsen 80 km/t, også selv om de er udbyggede i bredden.
På motortrafikveje, der er to-sporede veje markerede med en blå tavle med en bilfront, er fartgrænsen 80 km/t. På motorvejene ved de store byer gælder en maksimal hastighed på 130 km/t, hvis der ikke er angivet noget andet. Særlig på motorvejene ved de store byer er farten på større strækninger reduceret til 110 km/t.
Hastighedsbegrænsningerne kontrolleres forholdsvis strengt og store overskridelser af de maksimale hastigheder straffes med frakendelse af kørekort og pligt til at tage et nyt kørekort.
De tættere bebyggede områder markeres med hvide skilte med stednavn og en bysilhuet. henvisningsskilte med overordnet betydning er blå, mens lokale skilte er hvide med rød skrift.
I Danmark skal bilisterne under kørslen benytte kørelys og som noget nyt bruge blinklyset ved skift af vognbane på motorvejene. Både bilens fører og passager skal benytte sikkerhedsseler. Det er ikke tilladt at føre bil, hvis man har mere end 0,5 promille alkohol i blodet.

Offentlig transport syd for grænsen

Den 1. april 2005 blev der Landet Schleswig-Holstein principielt indført et enhedsprissystem, som skal skabe helhed inden for et transportområde, der er præget af regionale trafikselskaber for hvert amt (Kreis), og som er opstået ved fusioner af busselskaber inden for det seneste ti-år. Det rummer dog visse undtagelser. Dette enhedssystem gælder, når man skifter mellem bane og bus, når man krydser en amtsgrænse eller når man passerer grænsen mellem to større trafikselskaber. Kører man inden for amtet, gælder takstbestemmelserne for det befordrende foretagende.
Som regel kan man købe billetten hos buschaufføren. Det gælder både for enkelt- somfor returbilletter og ’Gruppenkarte’. Med det sidstnævnte kan man på en dag inden for et bestemt område køre et vilkårligt antal ture. Der findes ikke billetautomater, men det er fordelagtigt at købe uge- og månedskort med rabatordning ved trafikselskabernes salgssteder.

I Flensburg by findes desuden de billige fem-turskort, ’Fünferkarten’, som man kan købe i de fleste kiosker og i butikker, der markerer sig som salgssteder. Udover standard femturskortet findes endnu billigere kort for børn og pensionister samt for ture i tidsrummet 9-12 og fra kl 19 samt søn- og helligdage.

Togrejsende kan købe en såkaldt Flensburger ’Bonbon’ hos buschaufføren til den fortsatte transport med bybussen. For rejsende fra andre trafikselskaber findes der tilkøbsbilletter med forskellige rabatter, som buschaufføren kan oplyse om.

På internettet findes mulighed for at få oplysninger om de lokale busforbindelser i Landet Schleswig-Holstein med køreplan, stoppesteder og forbindelser til andre transportformer. Der findes også detaljerede oversigter over køreplanen under de tyske jernbaners hjemmeside http://www.bahn.de. Regionale oversigtsplaner befinder sig på www.autokraft.de, og yderligere oplysning gennem www.nah.sh

Man er ved at opbygge et hurtigbussystem, men i landsdelen Slesvig findes disse busser for tiden kun på strækninger Flensburg-Niebüll og Rendsburg-Eckernförde. Desuden eksisterer der enkelte overregionale linjer, som dog standser efter behov ved alle stoppesteder.

Offentlig transport nord for grænsen

Fra 2007 er administrationen af den offentlige trafik i det sønderjyske område overdraget Sydtrafik. Der er oprettet et enhedstakstsystem, der gælder for samtlige busser og tog uafhængigt af det udførende firma. Sydtrafik giver på internettet oplysninger om busruterne, takster, klippekort mm.

Sønderjyllands Amt er inddelt i 28 zoner, der i de fleste tilfælde svarer til en kommune. Billetprisen for både bus og tog afhænger af antallet af takstzoner og højeste antal er 8 zoner. Mellem Aabenraa og Sønderborg er der 4 zoner. Inden for start- og slutzonen må også eventuelle 
bybusser benyttes til at nå målet.

Billetterne købes i bussen, på togstationernes udsalg eller i deres automater. Der findes forskellige rabatordninger. Udover almindelige kontantbilletter, findes der månedskort, skole- og uddannelseskort, pensionistkort, og som noget særligt et elektronisk klippekort, et ti-turskort. Der gælder særlige bestemmelser, når man krydser amtsgrænsen. Når man bruger klippekortet i toget, skal man huske at få en kvittering fra en kortlæser på stationen.

Regionalbusser har som regel et to-cifret linjenummer, hvilket letter orienteringen. Der er som regel timedrift mellem de større byer på østkysten.

X-Bus betegner et sammenhængende jysk ekspres bus system, der kæder Sønderjyllands Amt sammen med naboamterne og som betyder hurtige forbindelser til amtets egnscentre, der ikke ligger ved jernbanens hovedlinje. I regionen findes forbindelserne Sønderborg-Aabenraa-Haderslev-Kolding-Vejle og Sønderborg-Aabenraa-Rødekro-Ribe-Esbjerg.  
Sydbus og det tyske busselskab Autokraft tilbyder en særlig dagsbillet til den grænseoverskridende rute BusXpres. Det er en særlig returbillet dertil og kan bruges til rejser på ruten hele dagen. Den giver også mulighed for fri benyttelse af bybusser i Tyskland. BuxXpres kører de 90 km fra Sønderborg til Husum over Flensburg. I Kruså er der tilslutning til Aabenraa. I Flensburg er der også stoppested ved Fördepark. Der er 5 dobbeltture om hverdagen, 4 om lørdagen og 3 om søndagen.

Godstransport syd for grænsen

I Tyskland finder godstransporten overvejede sted på vejene, dvs. med lastbiler. Transport på vejene stiger støt og udgør nu omkring 71 % af den samlede godstrafik i Tyskland, fulgt af cirka 17 % på skinner og cirka 10 % på de nationale vandveje. Godstransport med flyvemaskiner udgør kun godt 2 % af al transport. Transport på vejene udgør ikke blot den største andel, men har samtidigt også den største vækstrate (f.eks. fra 1991 til 2006: 47%). Også godstransporten med fly er, på trods af dens lave volumen, steget betydeligt, hvorimod transport på skinner og med skib er relativt konstant.

Det nordligste logistiske knudepunkt for varer ligger i Hamborg. Men også Schleswig-Holsteins logistikbranche har udviklet sig over de seneste årtier. I det grænsenære område findes der dog ikke et knudepunkt for transportbranchen, som svarer til Padborgs betydning i Danmark.

For at støtte netværksdannelsen henover den dansk-tyske grænse, blev Interreg4A-projektet „Cross Border Logistocs CB Log” iværksat. Projektpartnere er Wirtschaftsförderungs- und Regionalentwicklungsgesellschaft 
Flensburg/Schleswig mbH (WiREG), Fachhochschule Flensburg, Udviklingsråd Sønderjylland og EUC Syd.

I Schleswig-Holstein findes et tilsvarende initiativ: Logistikinitiative Schleswig-Holstein e.V..

Den 1. januar 2005 blev der indført en såkaldt Lkw-Maut, som er en særlig motorvejsafgift til lastbiler. Den skal være med til at finansiere vedligeholdelsen af vejene og bidrage til at transporten på vejene reduceres og derved også til at støtte miljøet.

Da de første reguleringer ikke har ført til en reducering af emissioner, blev de tilpasset i 2009, for at de bedre kunne bruges i miljøøjemed.

Vigtige kilder:

- Ministerium für Wissenschaft, Wirtschaft und Verkehr Schleswig-Holstein

- Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit

- Cross Border Logistics CB Log

Godstransport nord for grænsen

Sønderjylland spiller en fremtrædende rolle for den nationale, og især for den internationale landevejstransport. Transporterhvervet spiller omvendt en central rolle for arbedsmarkedet, især i regionen omkring Padborg, hvor en stor del af befolkningen har tilknytning til branchen.

Siden 1985 er transportarbejdet i EU vokset med ca. 60 %. I Danmark er der næsten 130.000 ansatte indenfor transportbranchen. Lastbilen er den transportform, som er hyppigst anvendt i Danmark i dag, den står for 91 % af transporten, mens 8 % transporteres med skib og 1 % med tog. Dette hænger sammen med dens store fleksibilitet.

Forbrugerne kræver friske dagligvarer i butikkerne hver dag, og derfor opereres der ikke alene med såkaldte full-loads, dvs. transporter med fyldte lastbiler fra punkt A til punkt B, men desuden med såkaldte part-loads eller transport af enkelte paller, der samles og fordeles på logistiske knudepunkter. I 2005 blev der læsset 190 mio. tons gods i Danmark.

Globaliseringen har især siden starten af 1980erne betydet flere varer udbydes i Danmark, især importen af forbrugsgoder er steget kraftigt. Denne udvikling er dog ved at vende, idet væksten ikke kan fortsætte ubegrænset. Der er opstået såkaldte flaskehalse, som hænger sammen med blandt andet infrastrukturen. Lange ventetider på motorvejen og trafikpropper er med til at sætte prisen på transport i vejret.

Det er ad  landevejsnettet, at de fleste internationale transporter fra Danmark går. Især stationsbyen Padborg har haft en vigtig rolle. Med opførelsen af en togstation i Padborg ved den ny grænse i 1920 begyndte byen sin sejrsgang som Danmarks”transportby”. Togstationen trak hurtigt transportfirmaer til, som benyttede hestevogns-, senere også lastbiltransport. Mange af de oprindelige firmaer findes ikke mere eller er fusioneret med større, men nogle eksisterer stadigvæk, som eksempelvis det familieejede transportfirma H.P. Therkelsen A/S.

Siden Schengen-aftalen 2001 åbnede den danske grænse, er der ikke længere toldkontrol. Dermed har Padborg/Kruså-området mistet lidt af sin betydning. Men transportcentret ligger her stadig, og en række af de store danske eksportfirmaer som Andreas Andresen A/S har deres hovedkontorer her.

Der findes desuden en betydelig mængde opsamlet viden omkring godstransport i Sønderjylland. Institut for Transportstudier forsker i national og international transport. Hos brancheorganisationen ITD (International Transport Danmark) udbydes al slags service til de danske eksportfirmaer såsom informationer om europæiske afgifter og kontrolbestemmelser, køre-hviletidsregler eller praktisk hjælp med miljørigtig adfærd på landevejene.

Vigtige kilder: 
Godstransport. Udg. ved Økonomi- og Erhvervsministeriet. Trafikministeriet, Miljøministeriet. København september 2003. 
International Landevejstransport 2006/2007. Udg. ved International Transport Danmark 2006.

Gader og veje syd for grænsen

Gade- og vejnettet i Schleswig-Holstein omfatter en strækning på 9880 kilometer. Disse hører dog under forskellige administrative systemer; således er Kreise ansvarlige for godt 4000 kilometer kommunalt vejnet, og dermed for langt den største del af vejstrækningen. Dertil kommer Landesstraßen, der hører under delstaten, Bundesautobahnen/ motorvejene, som forvaltes på forbundsplan, samt yderligere Bundesstraßen, der for det meste har den opgave at lede trafikken hen til motorvejene. Den største del af trafikken finder dog ikke sted på de kommunale veje, men på motorvejene. Generelt har Schleswig-Holstein et godt vejnet, og dette gælder også for den nordligste del af delstaten.

Schleswig er i sin trafikpolitik afhængig af det ansvarlige ministerium i Kiel. Her må der ofte konstateres, at den nordligste del af Schleswig-Holstein ikke nyder nogen form for særlig bevågenhed. Man kæmper for forskellige byggeprojekter, for eksempel udbygningen af vestkyst-motorvejen, men uden større held. Ministeriet for Videnskab, Økonomi og Trafik/ Ministerium für Wissenschaft, Wirtschaft und Verkehr har andre tyngdepunkter i sin trafikplanlægning: udbygningen af A 20 ved Lübeck og særligt Fehmarnbelt-broen. Men også en udbygning af motorvejen A7 er under planlægning, herved dog først den sydlige del mellem Bordesholm og Neumünster-Nord, hvor man nu er midt inde i planlægnings- og ansøgningsfasen.

Bundesstraße B5, den såkaldte vestkyst-forbindelse, samt A 23 mellem Hamburg og Heide, skal også udbygges i løbet af de næste år. Mellem Hattstedt og Bredstedt bliver vejforløbet ændret, og dette projekt har fået høj bevågenhed i Kiel. Indtil 2014 skal vejafsnittet mellem Tönning og Husum blive tresporet. Derud over er det planen, at flere delafsnit mellem Heide og den dansk-tyske grænse skal forbedres. Her drejer det sig primært om at udskifte vejkryds med rondeller.

Delstatsregeringen støtter desuden kommunerne med omkring 37 millioner euro årligt, for at disse kan ud- og ombygge de veje, der går omkring byerne. Eksempelvis får Handewitt en såkaldt Ortsumgehung, hvorved ydeevnen for B 199 i retningen af vestkysten skal forbedres.

Gader og veje nord for grænsen

Det sønderjyske gade- og vejnet er en integreret del af den danske infrastruktur. Siden Genforeningen 1920 er der arbejdet på en udbygning  af det sønderjyske vejnet blev opbygget såvel i den sydgående retning, orienteret mod grænsen og Tyskland, samt fra øst til vest.  Resultatet ses på kortet over det overordnede statslige vejnet.

I januar 2007 blev Sønderjyllands Amt opløst ved den ny kommunale strukturreform. Den nordlige del af det gamle hertugdømme Slesvig indgik i Region Syddanmark, der også omfatter Fyn og dele af andre amter nord for Kongeåen. Strukturreformen har haft stor betydning for infrastrukturen, herunder gade- og vejnettet, i hele landet.

Ved kommunalreformen opløstes den tidligere fordeling af gade- og vejnettet mellem de tre parter: stat, amt og kommune, idet det ny ”mellemled” – regionerne - ikke fik noget ansvar for vejnettet. Det offentlige vejnet i hele Danmark er på mere end 72.000 km. I Sønderjylland overgik lidt mere end 2.000 km af amtets hidtidige vejnet til staten, mens hovedparten, 7.600 km, overførtes til de ny storkommuner.

Statsvejene er de overordnede veje og udgør kun omkring 5 % af det samlede offentlige vejnet, men de fører 45 % af al trafik, og derfor kan deres betydning ikke undervurderes. Nogle af statsvejene er af særlig betydning for Danmarks forbindelser til udlandet. Vigtige europæiske vejforbindelser er kategoriseret som E-veje (Europaveje). I Danmark findes der fem, nemlig E 20, E 39, E 45, E 47 og E 55.

Tidligere var i Sønderjylland kun den nord-/sydgående motorvej E45 mellem Kolding og Padborg/Flensburg en del af statens vejopgaver. Ved strukturreformen 2007 er der kommet en del opklassificerede amtsveje til. Det drejer sig om Esbjerg-Tønder-forbindelsen (hovedvej 11), den tværgående hovedvej 24/47 mellem Ribe og Haderslev, hovedvej 25 mellem Kolding og Tønder samt strækningen mellem Tønder og Nordborg/Als (hovedvej 8). Kun E 45 er dog en motorvej. Til statsvejnettet hører desuden nogle broer og tunneler, i Sønderjylland drejer det sig om broen over Alssund.

På alle veje i Sønderjylland har der i de seneste år er en voksende trafiktæthed blevet meget tydelig.  For sønderjyderne er trafikpropper og ventetider, især i myldretiden om morgenen og om eftermiddagen, også blevet et dagligt problem. Mange kommunale og statslige veje er nedslidte, og der er stort behov for øget politisk fokus på infrastrukturen. For vejnettet trænger ikke bare til at vedligeholdes, men også til at forbedres og udbygges.

Sønderjyderne må dog belave sig på at vente på forbedringer. Den såkaldte Infrastrukturkommission, som blev oprettet for at undersøge den danske transportinfrastruktur og for at give et bud på fremtidens transport i Danmark, skuffede mange i Sønderjylland, bl.a. vedrørende udbygningen motorvejen fra Esbjerg mod syd. Men kommissionens rapport i januar 2008 lægger op til, at de største investeringer foretages i trafikale knudepunkter i Københavnsområdet og i trekantsområdet mellem Århus og Vejle.

To fokusområder i strukturrapporten er dog af særlig betydning for Sønderjylland.  Det ene er den generelle henstilling om, at der bør ”sikres en effektiv opkobling af alle landsdele til de overordnede transportkorridorer og knudepunkter”. Det andet er henstillingen om, at ”Danmarks porte mod udlandet skal indgå som en central del af et effektivt transportnetværk”. Det er derfor oplagt at fokusere mere på en dansk-tysk trafikaftale til gavn for hele grænseregionen. Flere folketingsmedlemmer har fremlagt dette i et krav om samarbejde hen over grænsen.

Siden 2010 bliver der bygget en motorvejsforbindelse fra Kliplev syd for Aabenraa til Sønderborg. Det er et OPP-projekt (Offentligt-Privat-Partnerskab).

Kilder:
Region Syddanmark. Regional UdviklingsPlan, Bilag 02: Infrastruktur. Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur. Vejle 2007

Statsvejnettet. Oversigt over tilstand og udvikling. Rapport 329, udgivet af Vejdirektoratet, København, oktober 2007

Jernbaner syd for grænsen

Der er to hovedstrækninger i Sydslesvig. Den vestlige er banen Westerland-Niebüll-Husum-Hamburg, der benyttes af mange Intercity tog, mens den østlige forbindelse er Padborg-Flensburg-Schleswig-Rendsburg-Neumünster-Hamburg, der har enkelte grænseoverskridende internationale forbindelser. På begge strækninger forbinder regionaltog i time-drift med og uden togskifte regionen med Hamburg.

På landsdelens østlige side er der desuden mulighed for togtransport i time-drift på strækningen Flensburg-Eckernförde-Kiel. Der findes en enkelt øst-vestgående forbindelse Husum-Jübek, der er en del af strækningen Husum-Kiel. Strækningen Flensburg-Niebüll blev nedlagt i 1981 og hidtil er en genoplivning ikke lykkedes.

Der kan nævnes andre sidebaner som Husum-St.Peter-Ording og Niebüll-Dagebüll færgehavn. Strækningen Niebüll-Süderlügum-Tønder på den vestlige bane blev genåbnet i 2001, der genskabte togtrafikken over grænsen i dette område. De mange side- og småbaner, der engang eksisterede, er dog borte.

Ved sammenslutningen af Deutsche Bundesbahn og Deutsche Reichsbahn under navnet Deutsche Bahn(DB) blev det et aktieselskab, hvor flertalsaktionæren nu som før er Forbundsrepublikken. Siden liberaliseringen af jernbanerne udliciteres betjeningen af de enkelte strækninger hvert andet år, hvilket betyder at mange forbindelser i dag drives af private selskaber. For passageren betyder skiftet mellem de forskellige selskaber dog ikke noget særligt, da der findes et ensartet prissystem.

Togbilletterne gælder som regel kun for strækningen mellem de angivne stationer, dog kan man fra 1. april 2005 købe fællesbilletter for bus og tog. Der findes nogle særtilbud som Schleswig-Holstein-Ticket og Schönes-Wochenende-Ticket, der giver mulighed for lange ture til fordelagtige priser. Ligeledes findes der til dels betydelige reduktioner i billetpriserne for familier og grupper, der rejser sammen. Om disse rabatter bør man i hvert tilfælde spørge informationen på banegården.

Rejsende med et stort transportbehov kan købe uge- og månedskort, der dog har den nævnte tidsmæssige begrænsning.Med et BahnCard kan man i et helt år køre i hele Tyskland til 50 eller 75 % af prisen. Oplysning om billetpriser og køreplan får man lettest via www.bahn.de

I de fleste tog findes en første og en anden klasse. Rygerafdelinger findes ikke længere i alle regionaltog. I nyere IC- og ICE-fjerntog findes stikkontakter og radiotilslutning ved sædet. I nogle ældre vogne findes stadigvæk kupeer med seks pladser, hvorimod storkupeer er almindelige i de nyere tog.
Cykler kan medtages i de fleste tog. I motorvognene kan de placeres ved indgangen, såfremt der er plads nok. I fjerntog findes specielle udvendigt markerede afdelinger for cykler. Der købes cykelbilletter lige som personbilletter.

Billetter til nær- og regionaltransport (strækninger på 180 km) kan købes i automater lige indtil rejsen. Billetter til fjerntrafikken samt rejser over grænsen kan i et vist omfang også købes i automaterne, men i øvrigt kun når man har henvendt sig i et DB-rejsecenter, der fortsat kun findes på større banegårde, i rejsebureauer samt via Internettet. Som regel er det kun muligt at løse tillægsbillet i fjerntog og i så tilfælde kun mod et tillæg.

Jernbaner nord for grænsen

Hovedstrækningen i Nordslesvig er den østligt beliggende linje Kolding-Vamdrup-Tinglev, der deler sig med forbindelsen til Padborg/-grænsen og til Sønderborg. Mellem Sønderborg og København er der to-timers drift med Intercitytog til København, der undervejs i Kolding og Middelfart har forbindelse til tog på hovedlinjerne i Jylland. Enkelte Intercity tog kører også til Padborg og til dels til Flensburg og videre sydpå. Rejsende til Haderslev og Aabenraa skal stige om til bus i Vojens og Rødekro. Der findes også en direkte forbindelse mellem København og Berlin, som fører fra Rødeby til Puttgarden.

Vestbanen forbinder Tønder mod nord med Ribe, Bramming og Esbjerg. For få år siden blev denne tidligere hovedlinje igen ført over grænsen til Niebüll. Alle sidebaner blev senest i midten af 1970erne nedlagt og derfor findes der ikke længere togforbindelse mellem øst- og vestbanen syd for hovedstrækningen Esbjerg-Bramming-Lunderskov-Kolding. Her må de rejsende henvises til busserne.

Nord for grænsen er De Danske Statsbaner (DSB) den hovedansvarlige for jernbanedriften. I dag er DSB en selvstændig børsnoteret virksomhed, der ejes af staten. På nogle sidestrækninger findes der private trafikselskaber. Således driver selskabet Arriva strækninger i Midt- og Vestjylland, men der gælder et fælles takstsystem.

I hele Danmark gælder togbilletterne ikke kun for rejsen med tog, men også for buskørsel i tilslutning til rejsen og for den videre rejse. Der gælder samme billetpris, hvis rejsens start eller mål ligger i samme zone som banegårdene for togafgang og -ankomst. Skulle start eller mål ligge i en anden zone, kan billetten dog også udstedes dertil. I Danmark kan man generelt nøjes med én billet, uanset hvor mange forskellige offentlige transportformer, man må benytte i løbet af rejsen.

I de fleste tilfælde gælder de nuværende kommunegrænser som een zone. For rejsende med stort transportbehov findes der billigere løsninger i form af uge- og månedskort samt de tidsmæssigt ubegrænsede ti-turskort. Dertil kommer særtilbud i fjerntrafikken, som netop for længere rejser kan give betydelige rabatter.

I fjerntog findes der anden klasse (standard) og første klasse (business) klasse. I anden klasse findes specielle hvilekupeer, hvor der blandt andet ikke må benyttes mobiltelefoner, rygerafdelinger og familiekupéer med lege-muligheder for børn. På intercitytog er der stikkontakter ved hver plads, i de nye IC4-tog er der desuden radioforbindelse.

Enkeltbilletter kan som regel købes i en automat på perronen eller i forhallen. Derimod sælges fler-turskortene og særtilbudene i rejsecentrene, som på mindre banegårde oftest er placeret sammen med kiosken. I byer uden banegård, som det f.eks. er tilfældet i Haderslev og Aabenraa, kan man købe dem på busstationen. Derimod er det kun muligt at købe billetten i toget mod at betale et pristillæg. Hvis man kører med bussen til banegården, kan man også købe billetten ved chaufføren, såfremt rejsen ligger inden for takstregionen.

Cykler medtages i togets cykel- og vognkupeer ved indgangene. Cykelbilletter købes på samme måde som personbilletter, og der findes ligeledes specielle rabatter for pendlere. Man kan finde billetpriser og køreplanoplysninger på www.dsb.dk.

Sammesteds er det muligt at købe billetter elektronisk over ”Netbutikken”. De kan efter ønske tilsendes med posten eller afhentes på et DSB salgsted før rejsen begyndes. Ganske vist er det hidtil kun muligt at købe billetten på denne måde, hvis et rejsemål syd for grænsen har direkte forbindelse med en dansk bus.

På DSBs hjemmeside kan man også finde oplysningerne på tysk og engelsk sprog. Ved telefonisk kontakt med DSB tlf. (0045) 70 13 14 15 kan man betjenes af en tysksproget medarbejder.

Ad søvejen syd for grænsen

Hovedparten af godsomsætningen gennem landet Schleswig-Holstein 30 havne foregår på østkysten. Drift af havne er principielt en opgave for de byer og kommuner, hvor de er placeret, men de største havne har fået statslig anlægsstøtte. De fire store havne med overregional betydning (Lübeck, Brunsbüttel, Puttgarden og Kiel) ligger i den sydlige del af landet og har over 90 % af den samlede godsomsætning. 
Den største gruppe af kommunale havne betegnes  af  Landsregeringen som ’regionalt betydende havne’,  der kan opnå støtte til infrastrukturen, hvis der ikke er vigende omsætning. Dette er et betydeligt problem og den kystnære søtransport har haft fortsat tilbagegang siden EU's udvidelse mod øst. Fiskeriet i Nordsøen og Østersøen er forbundet med den 99 km lange Nord-Ostsee-Kanal, der åbnedes 1898, hvoraf de 2/3 går gennem Kreis Rendsburg-Eckernförde. Den er verdens mest besejlede kunstige vandvej med en årlig passage af ca 50.000 skibe årligt med en dybgang på 9,5 m..
Hvor den nord-sydgående motorvej E45 og jernbanen passerer kanalen er den betydningsfulde Kreishafen Rendsburg placeret, der har en årlig omsætning på ca. 400.000 tons massegods af enhver art.

I midten af grænselandet ligger den nordligste tyske havn Flensburg Hafen for enden af en lang fjord ud til Østersøen med forbindelse til motorvej E45 og jernbanen. Den hører til de regionalt betydende havne, der er i tilbagegang. I 2009 blev den anløbet af 323 fragtskibe og der var en godsomsætning på  488.000 tons over de 1,8 km kajanlæg. Tidligere tiders omfattende passagersejlads over grænsen er ophørt med bortfaldet af duty-free reglen. I den indre havn er anlagt en Museumshavn og et værft med gamle skibe. To gange årligt holdes der kapsejladser for sejlskibe, Rumregatta og Apfelregatta.  I yderhavnen ligger Flensburger Schiffsbaugesellschaft med 600 medarbejdere, der bygger højsøskibe, især ro-ro-skibe.

Ud til Nordsøen ligger Husum Hafen, en historisk havn der kalder sig ’Porten til halligernes verden’ og hvortil passagerskibe årligt befordrer ca 1.644 personer. Havnen havde i 2009 en godsomsætning på 300.073 tons. I mindre havne som Eckernförde og Kappeln er det især fiskeriet, fisketorve og turisme med lystbådeanlæg, der er interessante. 


Ad søvejen nord for grænsen

I Sønderjyllands Amt gælder den danske havnelov, der udstikker rammerne for driften af de erhvervsmæssige havne. Den skelner mellem nogle få ’statshavne’ og flertallet af havne, der enten har erhvervsmæssig drift som formål som selvstændig ’kommunal selvstyrehavn’ eller  en ’kommunal havn’ der ikke  er i en konkurrencesituation og hvis godsomsætning på mindre end 0,5 mio. tons. De mindre konkurrencedygtige havne udskilles og deres arealer ændrer status til bymæssige aktiviteter samt bolig- og rekreative formål.

Den kommunale selvstyrehavn Aabenraa Havn omfatter 3 bassiner og en Sønderjyllandskaj med 2,2 km kajanlæg og vanddybder på 4-11 meter. Desuden er der et ro-ro-anlæg med en 140 m lang kaj og arealer til 167 trailere, hvorfra der er forbindelse til Klaipeda i Litauen. Der satses på samarbejde med landtransportterminal ved motorvejen i Padborg. I øvrigt har skibe på op til 250 meters længde har mulighed for at anløbe havnen. Antallet af skibsanløb er vigende og i 2004 var det 447 skibe. Godsomsætningen er svagt stigende og udgjorde ca 1,7 mio tons årligt (2006) med sten, olie, og cement de væsentligste varer. Til havnen er knyttet mindre virksomheder.

På sydsiden af Aabenraa fjord ligger den private Enstedværkets havn, der ejes af Elsam Kraft A/S. Enstedværket er et kraft- og varmeproducerende anlæg på 660 MW og havnen er Elsams kultransithavn, hvorfra der sejles kulpramme til de andre kraft/varmeværker i Danmark. Enstedværkets kul- og oliehavn er Nordeuropas største med en vanddybde på 18 meter, der kan modtage fuldlastede tankskibe på op til 150.000 tons og kulskibe med laster op 180.000 tons. Godsomsætningen i 2006 var hele 5,7 mio t.

Haderslev havn har hidtil været en erhvervshavn af regional betydning, men uden fremtid i den skærpede konkurrence. Den ligger for enden af en smal fjord og kunne tage skibe med 6.500 t dødvægt. Den havde i 2004 en godsomsætning på 6.000 t. I fremtiden vil havnearealerne  blive ændrede til  boligformål. Også Sønderborg havn hører til de mindre erhvervshavne med en omsætning på 69.000 tons, hvor der sker en omstrukturering til by-formål.  Desuden skal der nævnes enkelte færge- og fiskerihavne af regional betydning som Havneby på Rømø med forbindelse til  List på  Sylt og Mommark havn på Als med rutesejlads til Ærø.

Lufthavne syd for grænsen

Der er en lufthavne med ruteforbindelse i den tyske del af grænseregionen, lufthavnen på øen Sylt.

Fra Sylt tilbyder det lokale selskab Sylt-Air tilbyder ruteflyvninger til flere tyske byer. Lavprisselskaberne Hapag-Lloyd Express og Air Berlin har også oprettet sæsonbestemte ruteforbindelser herfra, ligesom det tyske Lufthansa har genoptaget ruteflyvninger til Sylt med sommerflyveplanen 2006.

Fra øen Helgoland kan man flyve til andre vadehavsøer og kystbyerne Büsum og Bremerhaven. Desuden er der lokale flyvepladser for privatfly i Flensburg, Husum og på øerne.Man overvejer i øvrigt at udbygge militærflyvepladsen Jagel ved Schleswig by til en civil lufthavn med fragt- og turistflyvning.

Den nærmeste internationale lufthavn syd for grænseregionen er Hamburg, som ligger ca. halvanden times kørsel fra den dansk-tyske grænse. Hvis man tager toget, kan man skifte til en hurtigbus til lufthavnen i Neumünster. Siden 2008 er der desuden direkte s-tog til lufthavnen fra hovedbanegården i Hamburg.

Lufthavne nord for grænsen

På dansk side er Sønderbrog Lufthavn hjemsted for det regionale flyselskab Cimber Air, der betjener ruten Sønderborg-København flere gange dagligt en vigtig lufthavn. Cimber Air betjener også en række internationale ruter fra København og Billund. 
Lufthavnen i Vojens bliver p.t. ikke betjent af ruteflyvning, men der er mulighed for taxa- og fragtflyvning derfra. Den nærmeste internationale lufthavn nord for grænseregionen er Billund.

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart