OK

Websitet anvender udelukkende nødvendige funktionelle cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Færdigvaccinerede i Tyskland og Danmark


29.06.2021


I Tyskland gælder man som fuld vaccineret, hvis man er en asymptomatisk person, som er i besiddelse af en vaccinationsdokumentation udstedt på personen. For at kunne bruge vaccinationsdokumentationen for aktiviteter som f.eks. restaurantbesøg eller også for grænsepassagen, skal der mindst være gået 14 dage siden sidste nødvendige stik, der kræves for at være fuld vaccineret. Dokumentationen for at have gennemført en fuld vaccination mod Covid-19 kan forelægges i papirform eller digitalt. Disse bestemmelser gælder også i henhold til udenlandsk vaccinationsdokumentation.

I Danmark er der to arter af vaccinationsdokumentation, som kan bruges for forskellige aktiviteter o.li.. Det såkaldte Coronapas, som i Danmark bliver udstedt til testede, vaccinerede og tidligere smittede, kan f.eks. bruges som dokumentation ved aktiviteter eller grænsepassagen. Dette Coronapas bliver nu også udstedt til personer, der er vaccineret ved første stik og kan så allerede bruges til visse aktiviteter som f.eks. restaurantbesøg og biografbesøg i Danmark. Dette Coronapas dokumenterer påbegyndt vaccination og kan bruges som dokumentation mindst 14 dage og højst 42 dage efter første stik. For grænsepassagen er dette Coronapas dog ikke tilstrækkelig. Også ved undgåelsen af isolations- og testpligten efter indrejsen i Danmark er dette Coronapas ikke nok.

For at gælde som færdigvaccineret i Danmark, skal sidste stik være foretaget. Her gælder grundlæggende, at Coronapasset for en fuld gennemført vaccination kan bruges som dokumentation mindst 14 dage og højst 8 måneder efter vaccinationsforløbet blev afsluttet.

Siden Coronapasset allerede udstedes efter første stik, gælder man i Danmark dog allerede som færdigvaccineret direkte efter andet stik og får direkte udstedt coronapasset for gennemført vaccinationsforløb, som så direkte kan bruges som dokumentation ved visse aktiviteter i Danmark.

I henhold til reglerne ved indrejsen, isolationen og testforpligtelsen efter indrejsen i Danmark, gælder fortsat, at vaccinationsdokumentationen først er gyldig når vaccinationsforløbet er afsluttet mindst 14 dage og højst 8 måneder, dvs. efter modtagelsen af sidste stik, samt at vaccinationen er foretaget i et EU-eller Schengenland og at vaccinen der blev brugt er godkendt af EMA (Europæisk Lægemiddelagentur). Vaccinationsdokumentationen skal derudover indeholde navn, fødselsdato, sygdommen der blev vaccineret imod, vaccinens navn, vaccinationsstatus og datoen for hvornår først hhv. anden stik blev foretaget, for at kunne bruges ift. indrejsen i Danmark og i givet fald for at undgå eventuelle forpligtelser til isolation eller test efter indrejsen.

For rejser fra Danmark til Tyskland eller omvendt, vil dokumentationen for modtagelsen af første stik dermed ikke være tilstrækkelig. Her skal vaccinationen være afsluttet og modtagelsen af sidste stik skal mindst være 14 dage siden, for at kunne bruge vaccinationsdokumentationen for indrejsen og i henhold til eventuelle isolations- og testforpligtelser efter indrejsen. Ved grænsepassagen skal man derudover altid tage hensyn til reglerne i det land, man indrejser i.

Regionskontor & Infocenter informerer om de aktuelle rejseregler samt isolations-/karantæne- og testpligter i Danmark og Tyskland på hjemmesiden www.pendlerinfo.org . Informér dig venligst altid inden afrejse om de aktuelle regler.

Region Sønderjylland-Schleswig

Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk

Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | 6330 Padborg | Danmark | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00