OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Bestyrelsens første møde i år


04.03.2022


I dag fandt Region Sønderjylland-Schleswigs første bestyrelsesmøde sted i Padborg.

I starten af mødet blev der turnusmæssigt valgt et nyt formandskab. Ny formand er Walter Behrens, Kreis Schleswig-Flensburg og ny næstformand er Jens Wistoft, Region Syddanmark.

På dagsordenen stod både årsberetningen, årsregnskabet, udvalgsarbejdet og udarbejdelsen af en ny samarbejdsaftale.

Mødet var præget af en forskellig håndtering af pandemien på begge sider af grænsen og af den aktuelle situation i Ukraine.

Til sidstnævnte tog bestyrelsen stilling, idet følgende tekst blev besluttet:

Gennem tiden har vores europæiske kontinent allerede oplevet for mange krige, som har mærket generationer. Den europæiske og grænseoverskridende integrationsproces er derfor af væsentlig betydning for at fremme fred og sikkerhed, respektere grundlæggende rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Region Sønderjylland-Schleswigs bestyrelse fordømmer Den Russiske Føderations væbnede styrkers invasion af det ukrainske territorium. Fastlæggelse af grænser gennem krig hører ikke til i det 21. århundrede. 

Vi understøtter også EU-institutionernes og internationale organisationers foranstaltninger til beskyttelse af den ukrainske befolkning, landets regioner og byer, overholdelse af retsstatsprincippet og de internationale forpligtelser, der følger af aftaler, samt EU's interesser. 

Region Sønderjylland-Schleswigs bestyrelse opfordrer Den Russiske Føderation til at respektere Ukraines integritet og suverænitet og landets eksisterende territoriale grænser. Region Sønderjylland-Schleswig opfordrer den derfor til omgående at indstille sine militære aktioner mod Ukraine, trække tropperne tilbage fra Ukraine og vende tilbage til en fredelig diplomatisk løsning. Rusland skal desuden omgående tilbagekalde anerkendelsen af de såkaldte "folkerepublikker" Donetsk og Luhansk, da en sådan anerkendelse er i strid med folkeretten.

Walter Behrens, ny formand af Region Sønderjylland-Schleswig, er tilfreds med 2021: “Under de vanskelige rammebetingelser og i usikre tider har Region Sønderjylland-Schleswig bevist, hvad regionen kan yde – og vil også i 2022 bevise dette igen.”

Region Sønderjylland-Schleswig

Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00