OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Regionen hjælper borgerne


07.09.2016 // Formand beskriver halvårsprogram med mange komplekse emner


Da sommerferien ligger på forskellige tidspunkter i Danmark og Tyskland, starter et kort men formodentlig meget intenst 2. halvår for det grænseoverskridende samarbejde i Region Sønderjylland-Schleswig i starten af september. Den 15. skoleidrætsdag, der afholdes den 8. september i Aabenraa, danner optakt til en række aktiviteter i regionen. Foruden det traditionelle grænsependlermøde er der planlagt masser af aktiviteter på kulturområdet, som der vil blive informeret om på hjemmesiden www.kulturfokus.de. 

"Politisk har det grænseoverskridende arbejde ikke holdt pause…", forklarer Hans Philip Tietje, formand for regionen, og fortsætter: "Vi vil beskæftige os med de nye strategiske retningslinjer for arbejdet og fortsat nedbryde mobilitetsbarrierer for at gøre det grænseoverskridende arbejdsmarked endnu mere fleksibelt". Desuden arbejder regionens partnere på forbedringer omkring grænseoverskridende egnsplanlægning og muligheden for fortsat at kunne gøre brug af hinandens offentlige tjenesteydelser samt gøre det lettere at benytte dem i fremtiden. Gode eksempler som grænseoverskridende lægehelikopterindsats, ambulancetjeneste på tværs af grænsen og gensidig assistance i forbindelse med brande viser, at det er noget, det betaler sig at arbejde for. Borgere i Syddanmark har i årevis kunnet få strålingsterapi i Flensburg og dermed profiteret af en kort transporttid. "Måske bliver det muligt at behandle patienter fra Tyskland i Danmark i fremtiden og dermed undgå ventetid og lange afstande…", udtaler formanden. 

Hen over sommeren har Regionskontor & Infocenter haft lejlighed til at analysere en lang række komplekse problemstillinger og problemer for grænsependlere og kontakte de kompetente myndigheder. I den forbindelse kan bl.a. nævnes den voksende digitalisering af administrative procedurer og centraliseringen af myndigheder, som er udfordringer, der skaber vanskeligheder for grænsependlerne.

Peter Hansen, leder af Regionskontoret, kan konstatere en voksende mobilitet og en stigning i hidtil atypiske arbejdsformer. "Man har beskæftigelse i nabolandet, mens man samtidig studerer og har så måske også et bijob. Det er noget, vi oplever stadig oftere, og vi behandler så de meget komplekse problemstillinger, som det måtte udløse." 

Hvad strategien for arbejdet i regionen angår, er Hans Philip Tietje og Peter Hansen enige: "Vi er her for borgernes skyld og hjælper med at nedbryde grænsebarriererne, så vidt det er muligt."

 

 

Region Sønderjylland-Schleswig

Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart
powered by webEdition CMS