OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Opbakning til dansk-tysk lærerkonference


04.04.2017


Den årlige dansk-tyske lærerkonference har længe været en stor succes, men i år har arrangørerne Regionskontor & Infocenter, UC SYD og Institut für Qualitätssicherung an Schulen Schleswig-Holstein (IQSH) en særlig grund til at glæde sig. Konferencen er blevet sikret en ekstra bevilling på 3.000 Euro årligt de næste to år fra IQSH. Bevillingen er en anerkendelse af, at den dansk-tyske lærerkonference siden 2015 har fået status af også at være ”Landesfachtag Dänisch”.

Konferencen afholdes hvert år i midten af november og er blevet til et samlingspunkt for danske tysklærere og tyske dansklærere. Sproglærerne kommer for at få en faglig opkvalificering men især for at mødes med kollegaer fra den anden side af grænsen.

I år har konferencen titlen ”Ud med sproget/Heraus mit der Sprache”. Mange elever tør ikke rigtig kaste sig ud i at tale nabosproget dansk og tysk, så derfor vil lærerne få ideer til, hvordan den mundtlige sprogfærdighed kan styrkes i undervisningen. Konferencen afholdes den 16. november på Højskolen Østersøen. Det vil være muligt at tilmelde sig konferencen fra slutningen af maj. 

 

Region Sønderjylland-Schleswig

Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart
powered by webEdition CMS