OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Fuldt hus på Regionskontoret


14.04.2016


Onsdag eftermiddag blev det årlige informationsarrangement for grænsependlere afholdt, og emnet var den danske selvangivelse. Lidt mere end 100 tilmeldte deltagere fik information om den digitale selvangivelse, ligningsmæssige fradrag og krav til dokumentation af udgifter. 

Mødet skal ses som 'hjælp til selvhjælp', da det kræver viden at indsende en korrekt selvangivelse til tiden, viden som grænsependlere ikke automatisk ligger inde med. Medarbejderne fra SKAT havde således lejlighed til både at orientere nærmere om de to logins TastSelv og NemID og informere om punkter som befordringsfradrag, fradrag for renteudgifter samt angivelse af ægtefælleindkomst for grænsependlere. 

"Grænsependlere bliver også nødt til at sætte sig ind i de danske skatteregler…", forklarer Regionskontorets leder, Peter Hansen, "…for de svar og kommentarer, der verserer på de sociale medier, er for nogles vedkommende ikke kun forkerte, men også helt groteske…". 

Frem til sommerferien tilbyder SKAT sammen med Regionskontor & Infocenter personlig rådgivning for grænsependlere i Padborg. Der kan aftales tid hos Infocentret på telefon 0045 74670501.

Region Sønderjylland-Schleswig

Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart
powered by webEdition CMS