Betalinger - Kort og kontanter
Kort
Hos tyske banker kan man få debetkort og kreditkort. Alt afhængig af bankens tilbud får man et kort til et bestemt årligt gebyr, et engangsudstedelsesgebyr eller gratis.
Der findes også rene ”hævekort”, f.eks. for mindreårige eller mennesker der ikke kan få kassekredit.
Debetkort
Debetkort benyttes til at betale med, og beløbet bliver trukket på kontoen med det samme. I Tyskland er ”girocard” mest almindeligt, som dog ikke virker i udlandet. Derfor kombinerer bankerne kortet med et anden debetkort, f.eks. VISA til betalinger i udlandet. I de fleste tyske supermarkeder og på tankstationer accepterer man i dag girocard, dog ofte først fra et mindstebeløb.
Man burde altid spørge sin bank, om ens kort kan benyttes i udlandet, før man rejser.
Kreditkort
I Tyskland er Charge Cards det mest benyttede Kreditkort. Med disse kort betaler man overalt i verden og man får en månedlig regning, som enten skal betales straks uden at der beregnes renter. For at få et kreditkort i Tyskland, skal man være kreditværdig, dvs., at man skal kunne dokumentere, at der regelmæssigt går penge ind på kontoen. De mest udbredte kreditkort i Tyskland er Mastercard og VISA.
Regler for kontant betaling i Tyskland
Inden for EU er der ingen ensartede regler for betaling med kontanter eller for virksomheder at tage imod kontanter.
Som udgangspunkt skal man melde det til toldvæsenet, hvis man rejser ind eller ud af EU med mere end 10.000 €.
OBS: Man burde altid informere sig om reglerne i de enkelte lande, sanktionerne kan være strenge!
Principielt gælder:
- Der er intet loft for kontant betaling.
- Forhandlere er generelt ikke forpligtede til at tage i mod kontanter, hvis de tydeligt for alle angiver dette inden købet.
- Forhandlere behøver ikke at acceptere mere end 50 mønter.
- Ved kontant betaling for beløb over 10.000 € skal kunden identificere sig, og forhandleren skal derefter registrere og opbevare følgende data: Efternavn, fornavn, fødested, fødselsdato, nationalitet, bopælsadresse.
- Ved anonymt køb af ædelmetaller gælder der en grænse for kontant betaling på 1.999,99 €. Købes der ædelmetaller ved kontant betaling over dette beløb, skal forhandleren bekræfte kundens identitet.
- Kontant betaling ved køb af fast ejendom er forbudt.
Yderligere informationer under www.evz.de
Betaling med smartphone
I Tyskland findes der forskellige systemer, der gør det muligt at betale med sin smartphone. Nogle gange er det nødvendigt at registrere oder kredit- og betalingskortene, som man så bruger til at betale.
PayPal er et meget udbredt betalingssystem i Tyskland.
Mange banker tilbyder deres egne betalingsapps eller samarbejder med betalingstjenester fra store udbydere.
Nyheder
05.12.2024
Regionskontor & Infocenter lukket 10.12.
03.12.2024
Eksperter mødtes om mobilitetsbarrierer
29.11.2024
Projektmedarbejder til dansk-tysk samarbejde i NETE-projektet
Arkiv
Nyhedsbrev Pendlerinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Nyhedsbrev Regionsinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Region Sønderjylland-Schleswig
Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk