Løsvikarer

Løsvikar er en ansættelsesform, man ikke kender i Tyskland og som rent juridisk ikke er mulig her.

Løsvikaren i Danmark

Der er tale om en arbejdskontrakt uden en fast aftalt arbejdstid. Hvis arbejdsgiveren har vakancer, tilkaldes der en løsvikar, som kun vil være beskæftiget i denne periode.

Denne beskæftigelsesform bliver der ofte gjort brug af i børnehaver og skoler for at sikre, at der er vikarer i tilfælde af sygdomsramte medarbejdere.

Da der ikke er aftalt et fast antal arbejdstimer, yder Udbetaling Danmark ikke social sikring i Danmark. Udbetaling Danmark kan yde social sikring med tilbagevirkende kraft, hvis arbejdstiden med sikkerhed kan dokumenteres efterfølgende. Dette accepteres dog som regel ikke af den tyske sygekasse. Et varierende antal arbejdstimer ville medføre, at man hele tiden skulle skifte mellem at være socialt sikret i Danmark og i Tyskland, hvilket ville være ensbetydende med en stor administrativ byrde.

For at være omfattet af social sikring i Danmark, skal der aftales og udføres lønnet arbejde i 9 timer om ugen, 18 timer på 2 uger eller i 39 timer om måneden.
Men hvis man ikke er omfattet af social sikring i Danmark, får indtægten fra denne beskæftigelse under alle omstændigheder indvirkning på den sociale sikring i Tyskland, hvilket bør undersøges i det konkrete tilfælde.

Eksempel: I det værst tænkelige scenarie medfører indtægten, at familieforsikringen under sygeforsikringen falder bort, og at man samtidig bliver forpligtet til at tegne en frivillig forsikring i Tyskland.
Særligt problematisk bliver det, hvis der samtidig udøves beskæftigelse i Tyskland.

"Arbeit auf Abruf" i Tyskland

Løsvikar som beskæftigelsesform kan bedst sammenlignes med "Arbeit auf Abruf" som omhandlet i § 12 i den tyske lov om deltidsbeskæftigelse og tidsbegrænsede ansættelseskontrakter (TzBfG (Teilzeit- und Befristungsgesetz)).

Løsvikar som egentlig ansættelsesform findes ikke i Tyskland. Her er der mulighed for at indgå aftaler om deltidsarbejde, dog kun med et aftalt fast antal arbejdstimer. Er der ikke truffet aftale om arbejdstiden, lægges det til grund, at der er aftalt en arbejdstid på 20 timer om ugen, som der skal betales løn for.

Generelt bør arbejdstagere indhente rådgivning om de arbejdsretlige aspekter hos deres faglige organisation eller en advokat.