OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Pensioner

Pensioner i Danmark

Pensionen i Danmark bygger primært på tre søjler:

• Folkepension og ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension)

• Arbejdsmarkedspensioner

• Private pensionsordninger herunder arbejdsmarkedspension (Industriens Pension og lign.)

Den danske stat fremmer arbejdsmarkedspensioner og private pensionsordninger ved at beskatte dem efterfølgende, dvs. bidragene kan trækkes fra i skat inden for visse grænser, men beskattes som indkomst i udbetalingsfasen.

Folkepension i Danmark generelt
Den danske folkepension, som egentlig hedder socialpension, er en skattefinansieret socialpension i form af en enhedspension. Den består af et grundbeløb og et tillæg afhængig af boligsituationen. Enlige får højere tillæg end samlevende. Satserne bliver justeret en gang om året og kan ses på www.borger.dk /.

Folkepensionsalderen er:

1) 65 år for personer, der er født før den 1. januar 1954.

2) 65½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til den 30. juni 1954.

3) 66 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til den 31. december 1954.

4) 66½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til den 30. juni 1955.

5) 67 år for personer, der er født efter den 30. juni 1955.

6) 68 år for personer, der er født efter den 01. januar 1963.

Yderligere forhøjelser af pensionsalderen er allerede indarbejdet i loven og forventes indført automatisk afhængig af den gennemsnitlige forventede levetid.

Den danske pension kan som hovedregel eksporteres, så længe modtageren bor i EU-/EØF-lande eller Schweiz. Der gælder andre regler for alle øvrige lande, herunder også Grønland og Færøerne.

Den danske folkepension består af et grundbeløb og et tillæg. Tillægget er højere for enlige pensionister end for pensionister med en samlever/ægtefælle. Tillægget afhænger også af husstandens supplerende indtægter og kan bortfalde helt. Overstiger de supplerende indtægter visse beløb, kan grundbeløbet også bortfalde helt. De aktuelle folkepensionssatser, som bliver justeret en gang om året, kan ses på www.borger.dk.

Man modtager fuld dansk folkepension, hvis man har boet 9/10 af sit liv i Danmark, fra man er fyldt 15 år og indtil den individuelle pensionsalder og har været omfattet af de sociale sikringsordninger her, eller hvis man ikke har boet i Danmark, men har arbejdet under de danske sociale sikringsordninger i Danmark, altså typisk grænsependlere. Hvis man ikke opfylder betingelserne for fuld pension, modtager man en brøkpension i forhold til denne periode.

Eksempel: Er man født i 1963, tager det ca. 47 år at opnå fuld dansk pension.

For alle, der når den individuelle danske pensionsalder før den 1.7.2025, gælder der den regel, at de pr. år, som kan godkendes, modtager 1/40 af folkepensionen i Danmark.

For EU-/EØF-borgere og schweizere sammenlægges forsikringsperioderne som hovedregel i de lande, hvori de har været beskæftiget og forsikret, når betingelserne for ret til ydelser skal opgøres i form af 'perioder'.

Der gælder mange særregler på pensionsområdet i forhold til minimumsbopælsperioder for indvandrede tredjelandsstatsborgere eller flygtninge, som ikke er relevante her, og som de pågældende må få afklaret med de kompetente myndigheder i det konkrete tilfælde.

Efterladtepension

Der findes ikke længere efterladtepensioner i det danske system. Der kan dog ydes tillæg til børne- og ungeydelsen, hvis en forælder dør.

Selvstændige

I Danmark er selvstændige og freelancere også pensionsforsikret.

ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Alle lønmodtagere og funktionærer mellem 16 og 67 år, som arbejder mindst 9 timer om ugen, er forpligtet til at indbetale til ATP-ordningen. Arbejdsgiverne er ligeledes forpligtet til at indbetale bidrag for lønmodtagerne. De månedlige bidrag er relativt lave og kan ses på www.atp.dk, og de fremgår i øvrigt også af lønsedlen. Den tillægspension, man kan forvente at få udbetalt, er relativt lille.

Arbejdsmarkedspensioner (f.eks. Industriens Pension og lign.)

Langt de fleste lønmodtagere i Danmark er omfattet af en supplerende arbejdsmarkedspensionsordning, der som regel er fastlagt ved overenskomst. Der indbetales en procentdel af lønnen, hvoraf arbejdsgiveren betaler en andel og lønmodtageren en anden og som regel mindre andel. Lønmodtagerens andel bliver indbetalt som led i lønkonvertering, hvorved dette bidrag ikke bliver beskattet. Lønmodtagerens eget reelle bidrag er altså relativt lille. Disse pensioner beskattes i såvel i indbetalingsfasen (arbejdsmarkedsbidrag) som i udbetalingsfasen (personlig skattesats)

Private pensionsordninger

I Danmark kan man tegne supplerende individuelle pensionsordninger, som også er fradragsberettiget inden for visse rammer. Er man interesseret i sådanne pensionsordninger, bør man indhente udførlig rådgivning i sin bank eller hos forsikringsselskaber. Her kan det også være en fordel at spørge en revisor om råd.

 

Pensioner i Tyskland

Pension i Tyskland generelt

Også for Tysklands vedkommende hviler pensionssystemet nu på tre søjler.

• Den tyske pensionsforsikring som lovpligtig forsikring med indtægtsbestemte bidrag og ydelser

• Arbejdsmarkedspension

• Private pensionsordninger, herunder "Riesterrente" med støtte fra staten

Den tyske pensionsforsikring

Arbejdstagerne er principielt forsikringspligtige i forhold til den tyske pensionsforsikring (Rentenversicherung), som er en del af socialforsikringen. Nogle selvstændige er også obligatorisk forsikret. Selvstændige anbefales en vejledning af "Deutsche Rentenversicherung". Arbejdsgiveren er forpligtiget til at tilmelde arbejdstageren, så snart denne påbegynder et arbejde, og til at indbetale bidragene. Arbejdstageren og arbejdsgiveren betaler hver halvdelen af bidraget. Der gælder særlige regler for de såkaldte "Minijobs".

Forudsætningen for at få udbetalt pension er, at forsikrede, der er født før den 01.01.1947, skal være fyldt 65 år og opfylde den såkaldte minimumsforsikringsperiode svarende til fem års bidragsperiode.

I en overgangsfase (årgangene 1947-1963) bliver pensionsalderen gradvist hævet til 67 år. (Undtagelser i den forbindelse kan man få oplyst hos sit pensionskontor). For forsikrede fra og med årgang 1964 gælder der en aldersgrænse på 67 år. Under bestemte forudsætninger er der dog mulighed for at oppebære pension før tiden.

Med den såkaldte 'Flexi-Rente' er der indført nye og mere fleksible regler med henblik på at gøre pensionsalderen mere fleksibel. Man kan nu oppebære pension og øge sine pensionsrettigheder ved at fortsætte med at arbejde. Man kan også udskyde pensionsalderen og derved øge sine pensionsrettigheder og meget mere. Ved behov bør man indhente rådgivning i det konkrete tilfælde eller konsultere Deutsche Rentenversicherungs hjemmeside www.deutsche-rentenversicherung.de.

Hvis en forsikret person på grund af bestemte personlige grunde, herunder sygdom, graviditet, ledighed, uddannelse har været forhindret i at betale bidragene til pensionsforsikringen, vil der ved beregningen af pensionen blive taget hensyn til disse perioder, således at pensionen bliver øget. Såfremt man i en eller flere perioder har boet i Danmark, vil dette også have en positiv indvirkning på pensionen.
Pensionen udbetales fra den kalendermåned, hvor betingelserne for at få udbetalt pension er opfyldt. Pensionen udbetales månedsvis bagud. Ansøgningen om pension skal stiles til pensionskassen i bopælslandet.

Ansøgningen om pension skal indsendes senest tre måneder efter at man har nået den pensionsalder, der er gældende for ens vedkommende, så den får virkning fra pensionstidspunktet. Alle forsikrede får tilsendt en årlig opgørelse, hvoraf fremgår, hvor meget de kan få i pension på det pågældende tidspunkt. Det forudsætter naturligvis, at Deutsche Rentenversicherung har fået oplyst den aktuelle adresse.

Selvstændige

Selvstændige som freelancere og erhvervsdrivende er ikke forsikringspligtige. Personer i denne gruppe bør søge rådgivning i det konkrete tilfælde.

Pensionens størrelse

For pensionens beregning og størrelse er det afgørende, hvor længe og hvor meget man har indbetalt til pensionskassen. Alle forsikrede modtager en årlig meddeleles om, hvor stor en pension man kan forvente at få. Hvis man ikke modtager en sådan meddelelse, skal man kontakte sin pensionskasse.

Efterladtepension

Hvis pensionsmodtageren dør, udbetales der en efterladtepension, hvis altså minimusforsikringsperioden svarende til fem års bidragsperiode er opfyldt. Dette gælder både for enker og enkemænd samt forældreløse børn. For yderligere information henvises til Deutsche Rentenversicherungs hjemmesider.

Arbejdsmarkedspension

Arbejdsmarkedspensioner spiller endnu ikke helt den samme rolle i Tyskland, som de gør i Danmark. Det er for det meste medarbejdere i større firmaer og i det offentlige, der nyder godt af disse ordninger. Hvorvidt man har krav på en sådan supplerende pension, afhænger af firmaet eller er en forhandlingssag. Her bør det konkrete tilfælde undersøges nærmere.

Den såkaldte Riester-Rente

Betegnelsen Riester-Rente stammer fra den tidligere tyske arbejdsminister Walter Riester, som indførte denne pensionsform. Der er tale om private pensionsprodukter, som skal være certificeret. Det kan f.eks. være opsparingsplaner i banker eller pensionsforsikringer. Staten giver tillæg til indbetalingerne og skattemæssige fradragsmuligheder. Til gengæld beskattes pensionsudbetalingerne i udbetalingsfasen. Før man indgår aftaler om sådanne produkter, bør man indhente information hos neutrale instanser, f.eks. forbrugerbeskyttelsesorganisationer. Riester-aftalerne er underlagt strenge regler. Lønmodtagere, som er forpligtet til at indbetale til den lovpligtige, tyske pensionsforsikring, er tillægsberettigede.
Man kan læse mere på adressen www.bmas.de, som er hjemmesiden for det tyske ministerium for arbejde og sociale anliggender.

Den såkaldte Rürup-Rente

Rürup-Rente er en anden form for pensionsforsikring med skattefradrag, som oprindeligt var tænkt til selvstændige, som ikke opfylder betingelserne for Riester-Rente. Derved har denne gruppe også fået en investeringsform med skattefradrag. Betingelserne er dog meget specielle. Er man interesseret, bør man indhente udførlig information. Også her bør man henvende sig til neutrale instanser, f.eks. ens egen revisor eller forbrugerorganisationer.

 

Pensioner for grænsependlere

Grænsependlere generelt

I henhold til EU-forordning 883/2004, som indeholder bestemmelserne for grænsependlernes sociale sikring i EU og således går forud for national lovgivning, skal alle bopæls-, forsikrings- og beskæftigelsesperioder (alt afhængig af, hvad der kræves i den pågældende forsikring), man har haft i EU, lægges sammen. Der skal i princippet altid søges om pension i bopælslandet. Den vedkommende pensionskasse i bopælslandet sørger så for ansøgning i det beskæftigelsesland eller de beskæftigelseslande, som lønmodtageren har været beskæftiget i i løbet af sit arbejdsliv.

Enhver pensionskasse i ethvert EU-land skal tage hensyn til det samlede antal forsikringsår, når den undersøger, om forudsætningerne for at få pension er opfyldt.

Det anbefales generelt, at lønmodtagere opbevarer alle papirer, der vedrører arbejdslivet.

Hvis man kun har arbejdet i et land i en kort periode og har haft forsikringsperioder på under et år, dækkes disse perioder generelt i pensionen fra den anden medlemsstat.

Forbud mod dobbeltforsikring

I henhold til forordning EF 883/2004 er det som hovedregel ikke tilladt at optjene rettigheder i forskellige lande for samme periode. Da man kun kan være forsikret i et land, kan man heller ikke optjene rettigheder i to lande samtidig.

Beskatning af pensioner

I forhold til beskatning af pensioner gælder følgende i henhold til den for øjeblikket gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland:

Pensioner, der udbetales fra det offentlige, altså tysk pension, dansk folkepension eller tjenestemandspension i begge lande beskattes i det land, der udbetaler dem. Hertil hører også pensioner fra pensionskasser for erhvervsgrupper organiseret i foreninger (f.eks. lægeforeninger og advokatforeninger).

Private eller arbejdsmarkedsrelaterede pensionsudbetalinger beskattes i bopælslandet (idet der gælder undtagelser for aftaler i Danmark indgået i perioden, før aftalen om dobbeltbeskatning trådte i kraft. De nærmere detaljer bør afklares med skattemyndighederne).
Pensionskasser for erhvervsgrupper organiseret i foreninger (f.eks. lægeforeninger og advokatforeninger) er ligestillet med Deutsche Rentenversicherung.

Forskellige pensionsaldre

I hvert land gælder de her fastlagte pensionsaldre. Det medfører, at man evt. kan gå på pension i Tyskland, men ikke i Danmark, eller omvendt. Det kan også medføre, at man af økonomiske årsager først kan gå på pension, når man har nået den højeste pensionsalder, der kræves.

Bidrag til sygeforsikringen

I henhold til forordning EF 883/2004 kan tyske sygekasser også forlange bidrag af udenlandske pensioner fra de pensionister, der er forsikret i Tyskland. Da Danmark ikke opererer med bidrag, gælder dette ikke for Danmark. De nærmere oplysninger findes under afsnittet Sygeforsikring, her Sygesikring for pensionister.

Fra Tyskland til Danmark

Grænsependleres (eller forhenværende grænsependleres) pension er sammensat af andelen fra de lande, de har arbejdet i. Hver enkelt andel svarer til forsikrings- hhv. beskæftigelsesperioden i landet.

Hvis man kun har arbejdet i et land i en kort periode og har haft forsikringsperioder på under et år, dækkes disse perioder generelt i pensionen fra den anden medlemsstat.

Det er meget vigtigt at opbevare alle sine papirer for at kunne dokumentere sine beskæftigelsesperioder i udlandet.
Ansøgningen om pension skal stiles til den tyske pensionsforsikring (Deutsche Rentenversicherung) og medfører så automatisk ansøgning i Danmark, såfremt der foreligger dokumentation for beskæftigelsesperioderne. Det sker gennem Pensionsstyrelsen.

Såfremt pensionsalderen på det givne tidspunkt måtte være forskellig i de to lande, skal man rette henvendelse til de vedkommende pensionskasser i god tid forud for pensionstidspunktet for at få afklaret fremgangsmåden.
Andelene bliver så udbetalt af de enkelte landes institutioner (f.eks. Pensionsstyrelsen og "Deutsche Rentenversicherung Nord" eller "Deutsche Rentenversicherung Bund", "Knappschaft Bahn-See e.l.).

Den såkaldte Riesterrente

Grænsependlere, der bor i Tyskland og arbejder i Danmark, har siden 01.01.2010 ikke længere ret til det statslige Riester-tillæg. Det gælder dog ikke kontrakter, der blev indgået før denne dato.

Efterladtepension

Det danske system opererer ikke længere med efterladtepensioner. En ægtefælle kan dog få overført de optjente rettigheder, hvis den pågældende ikke selv har været pensionsforsikret i den respektive optjeningsperiode. Denne pension bliver da udbetalt, når vedkommende selv har nået den individuelle danske pensionsalder. Ansøgningerne skal indsendes via Deutsche Rentenversicherung.

Førtidspension

Processen bliver normalt indledt af den kompetente bopælskommune, for grænsependleres vedkommende er Udbetaling Danmark – International Pension kompetent myndighed. Ansøgningen skal indsendes via Deutsche Rentenversicherung, medmindre man kun har ret til dansk pension.

Førtidspension til personer med handicap

Denne pension findes ikke i Danmark. Ansøges der om den i Danmark, vil den blive afvist. Her skal der i ansøgningen til Deutsche Rentenversicherung oplyses, at man evt. skal søge om førtidspension i Danmark.

Grænsependlere fra Danmark til Tyskland

Grænsependleres (eller forhenværende grænsependleres) pension er sammensat af andelen fra de lande, de har arbejdet i. Hver enkelt andel svarer til forsikrings- hhv. beskæftigelsesperioden i landet.

Yderligere informationer findes under www.deutsche-rentenversicherung-bund.de , hvor man kan også downloade en del informative brochurer.

Det er meget vigtigt at kunne dokumentere alle sine beskæftigelses- og arbejdsperioder, ikke kun dem i udlandet.
Ansøgningen om pension skal stiles til de sociale myndigheder i bopælskommunen. Ansøgning om pension i Danmark fører samtidig til ansøgning om pension i Tyskland. Såfremt pensionsalderen på det givne tidspunkt måtte være forskellig i de to lande, skal man rette henvendelse til sin pensionskasse i god tid forud for pensionstidspunktet.

Andelene bliver så udbetalt af de enkelte landes institutioner (f.eks. "Deutsche Rentenversicherung Nord" eller "Deutsche Rentenversicherung Bund" og Den Sociale Sikringsstyrelse).
Har man spørgsmål, kan disse rettes til den vedkommende pensionskasse i Tyskland eller til socialforvaltningen i bopælskommunen samt Udbetaling Danmark.

Pendlerne fra Danmark skal sikre sig, at de modtager en årlig pensionsmeddelelse, hvoraf deres pensionsrettigheder og –prognoser fremgår.

Riesterrente

Grænsependlere, der bor i Danmark og arbejder i Tyskland, har siden 01.01.2010 ret til Riester-tillægget, da de opfylder betingelsen om bidragspligt i den tyske "Rentenversicherung"

Folkepension

Perioder, hvor en grænsependler bor i Danmark og er tilsluttet de sociale sikringsordninger i Tyskland, indgår ikke i beregningen af folkepensionen.

Pensionsalder i Danmark og Tyskland

I følgende tabelle kan man sammenligne pensionsalderen i Danmark og Tyskland afhængig af årgangen.

www.deutsche-rentenversicherung.de 

www.borger.dk 

www.pensionsinfo.dk 

www.atp.dk

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart
powered by webEdition CMS