OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Seniorpension i Danmark

Kravet på seniorpension undersøges sammen med en ansøgning om førtidspension. Seniorpensionen er målrettet mennesker, der har været udsat for særlige professionsbetingede belastninger og skal gør det nemmere for dem, at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Reglerne om seniorpension gælder for personer med 6 år eller mindre til folkepensionsalderen med en langvarig tilknytning til arbejdsmarked, og som har en arbejdsevne på 15 timer eller mindre i forhold til deres seneste job.

Retten til seniorpension er betinget af, at ansøgeren sammenlagt har haft arbejdsmarkedstilknytning svarende til mindst 25 års fuldtidsbeskæftigelse. I de perioder, hvor der er indbetalt fuld ATP-bidrag, anses personen for at opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse. Deltidsbeskæftigelse kan omregnes til fuldtidsbeskæftigelse.

Hvis ansøgeren har haft arbejdsmarkedstilknytning mellem 20 og 25 år, foretager kommunen en konkret vurdering.

Omfanget af den hidtidige arbejdsmarkedstilknytning skal dokumenteres eller sandsynliggøres. Det kan ske med udgangspunkt i oplysninger fra ATP, oplysninger fra Skattestyrelsen om hidtidig arbejdsindkomst, oplysninger fra nuværende eller tidligere arbejdsgivere, herunder også oplysninger fra udenlandske arbejdsgivere og myndigheder, ansøgerens egne oplysninger m.v.

Selvstændige erhvervsdrivende kan sandsynliggøre eller dokumentere omfanget af beskæftigelse i selvstændig virksomhed ud fra oplysninger om arten og omfang af virksomheden, ansøgerens personlige arbejdsopgaver og arbejdstid, ansat arbejdskraft, omsætning, indtjening iht. årsopgørelser eller på anden måde.

Seniorpension for grænsependlere fra Tyskland

Reglerne for seniorpension gælder også for grænsependlere, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. Beskæftigelsestider der er tilbagelagt i andre EU-medlemslande samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz skal medregnes.

(Kilde: bekendtgørelse om seniorpension BEK nr 1618 af 27/12/2019, gældende fra 01.01.2020)

 

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart
powered by webEdition CMS