OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Dansk arbejdsgiver – socialforsikring i Tyskland

 En arbejdsgiver hjemmehørende i Danmark skal i nogle tilfælde betale sociale sikringsbidrag i Tyskland. Det er tilfældet, hvis DVKA www.dvka.de har fastlagt, at tysk lovgivning om social sikring er gældende, f.eks. hvis arbejdstageren bor i Tyskland og udfører en væsentlig del af arbejdet i Tyskland (se også under Social Sikring- Lovvalgsregler-Arbejde i to lande). I Tyskland skal bidragene til syge-, pleje-, pensions- og arbejdsløshedsforsikring som hovedregel betales til den lovpligtige sygekasse, som arbejdstageren er forsikret hos. Arbejdstagere kan frit vælge, hvilken lovpligtig sygekasse de ønsker at være medlem af.

Arbejdsgiveren betaler bidragene til ulykkesforsikring til den respektive ulykkesforsikringsanstalt, som regel en Berufsgenossenschaft, men der kan også være tale om en anden institution. Man kan forhøre sig hos Deutsche Gesetzliche Unfallversicherung , hvem der er rette instans (www.dguv.de).

Hvis der er tale om en beskæftigelse med lavt lønniveau, også kaldet minijob, er det Minijobzentrale, man skal henvende sig til (www.minijobzentrale.de).

For at kunne indbetale de sociale sikringsbidrag, skal arbejdsgiveren anmelde arbejdstageren til socialforsikringen. Hvis arbejdsgiveren ikke selv har hjemsted i Tyskland, skal vedkommende udnævne en fuldmægtig hjemmehørende i Tyskland, som skal sørge for dette (reglen har været gældende siden den 1.1.2021). Denne påhviler en forpligtelse til at foretage anmeldelser til socialforsikringen og føre de respektive lønbilag på tysk og opbevare dem.

Fællesskabsretten åbner eksplicit op for, at arbejdsgiveren kan indgå en skriftlig aftale med arbejdstageren om, at denne påtager sig pligten til at indbetale de sociale sikringsbidrag. Denne aftale skal forelægges opkrævningsinstanserne. Arbejdsgiveren hæfter dog imidlertid i sidste ende altid for, at bidragene bliver indbetalt, og skal også i dette tilfælde udnævne en befuldmægtiget.

Da arbejdstageren normalt ikke kan opfylde kravene til de omfattende registreringer og elektroniske indberetninger vedrørende socialforsikring, kan det i dette tilfælde altid anbefales at overdrage denne opgave til et professionelt lønfirma eller en revisor/Steuerberater.

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart