OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Region Sønderjylland-Schleswig deltager i europæisk frivillighedsprojekt for unge


27.03.2018


Det sidste år har unge fra EU-lande haft mulighed for at komme i praktik gennem programmet Interreg Volunteer Youth (IVY).  Initiativet er igangsat og koordineres af organisationen for de europæiske grænseregioner (AEBR). 

De unge skal gennem praktikperioder få et indblik i grænseoverskridende samarbejdsprojekter og arbejdet i de europæiske grænseregioner. Unge mellem 18 og 30 år har mulighed for i en periode mellem to til seks måneder at følge arbejdet i bevilgede Interregprojekter eller i selve Interregprogramorganisationerne. Deres opgave er at hjælpe med at synliggøre, hvad de europæiske støttemidler bruges til, og hvilken betydning de har for grænseregionerne.  

To studerende fra Europa-Universität Flensburg, Lorena Giannelli und Anna Hansen, har de sidste måneder været en del af hverdagen på Regionskontor & Infocenter, hvor de har arbejdet i Interregprojektet KursKultur. ”For os som leadpartner for et Interregprojekt har det været en stor fordel i vores daglige arbejde at have Lorena og Anna som frivillige praktikanter. Som studerende har de kunnet bidrage med vigtige inputs til, hvordan vi i vores kommunikationsarbejde når ud til deres jævnalderene. Særligt i forhold til de sociale medier er de kommet med gode forbedringsforslag. Vi kan kun opfordre andre Interregprojekter til at gøre brug af  Interreg Volunteer Youth Programmet“, lyder kommentaren fra Peter Hansen, leder af Regionskontor & Infocenter.  

Lorena Giannelli, er studerende i både Flensburg og Sønderborg. Hun fortæller om sin praktikperiode: ”Arbejdet i KursKultur-projektet har ikke kun givet mig chancen for at lære en dansk-tysk arbejdsplads at kende men også at arbejde med at udbrede kendskabet til grænseoverskridende kultursamarbejde”.  Anna Hansen, der læser European Cultures and Society i Flensburg, tilføjer: „Det er vigtigt at støtte lokale, regionale og grænseoverskridende projekter. Kultur bringer mennesker sammen og fremmer fælles forståelse, kulturel empati og solidaritet. Projektet KursKultur er den ideelle platform, fordi projektet støtter det borgernære grænseoverskridende samarbejde”. 

Det er stadig muligt at søge om støtte til praktikophold gennem programmet Interreg Volunteer Youth. Der søges frivillige til projekter i Sverige, Norge, Estland, Polen, Spanien osv. De unge støttes både finansielt og med praktisk hjælp. Interesserede kan finde flere informationer under www.interregyouth.com

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart
powered by webEdition CMS