Velkommen til Region Sønderjylland-Schleswigs hjemmeside.
Region Sønderjylland - Schleswig ligger i det allernordligste Tyskland og det allersydligste Danmark. Den består af Aabenraa Kommune, Sønderborg Kommune, Tønder Kommune samt Haderslev Kommune og Kreis Schleswig-Flensburg, Kreis Nordfriesland samt Flensborg by.
Her bor ca. 700.000 personer, omkring 450.000 på den tyske side og omkring 250.000 på den danske. Region Sønderjylland - Schleswig omfatter omkring 8.000 km². De vigtigste industrisektorer er den metalforarbejdende industri anført af Danfoss og højteknologiske firmaer, der arbejder for sundhedssektoren. Her finder man Alu-Cluster lige såvel som skofirmaet Eccos hovedkvarter. Speditionsfirmaer har udviklet deres eget logistikcenter. Derudover findes der nogle lokale bryggerier, som til dels opererer på det globale marked, og sølvsmedjen Robbe & Berking, som ligeledes afsætter sine kvalitetsprodukter i hele verden.
Landbrug og turisme spiller en central rolle i Regionen. Øen Sild er en af de mest populære tyske ferieøer. Danmark er kendt for at være meget børnevenlig - familieferier ved Nord- og Østersøen har været populære i flere årtier.
I Regionen finder man nogle af de bedste sejlforhold, og golfentusiaster kommer heller ikke til kort her.
Nogle af de bedste danske og tyske kokke arbejder i Region Sønderjylland - Schleswig.
Det institutionaliserede samarbejde har eksisteret siden 1997 i Region Sønderjylland - Schleswigs regi med Regionskontoret som sekretariat.
Her kan man få (næsten) alt at vide om det dansk-tyske samarbejde i Regionen.
God fornøjelse!
