Arbejdsløshedsforsikring

Optager man beskæftigelse på den anden side af grænsen, eller flytter man til den anden side af grænsen, bør man undersøge, hvor man fremover er social sikret og dermed blandt andet arbejdsløshedsforsikret, for at undgå tab af krav på ydelser i tilfælde af arbejdsløshed, især da arbejdsløshedsforsikringen håndteres meget forskelligt i Danmark og Tyskland. Læs mere om forskellen i de to systemer i det nedenstående.

Arbejdsløshedsforsikringen i Danmark

I Danmark er man ikke obligatorisk arbejdsløshedsforsikret. Forsikringen i en A-kasse (arbejdsløshedsforsikring) er frivillig i Danmark. Det kan dog anbefales at alle med social sikringspligtig beskæftigelse i Danmark, er medlem af en dansk A-kasse. Manglende forsikring kan betyde, at der ikke er ret til dagpenge ved fuld eller delvis ledighed. Der er ikke kun én arbejdsløshedsforsikring i Danmark, men nærmest en egen for hver branche. Disse er ofte knyttet til fagforeningerne. Arbejdstagere skal selv melde sig ind i en A-kasse. Arbejdsgiveren er ikke ansvarlig for tilmeldingen i en A-kasse og overfører ikke bidragene til A-kassen. Dette skal arbejdstageren selv sørge for. Der kan gives fradrag i skat i Danmark for bidragene til A-kassen.

Arbejdsløshedsdagpenge i Danmark

For at få arbejdsløshedsdagpenge, skal man

• være registreret som arbejdssøgende i ens lokale jobcenter fra den første dag, man er ledig
• have været medlem af en A-kasse i mindst ét år – eller have tilsvarende forsikrings- eller beskæftigelsestider fra et andet EU-land
• som lønmodtager -  have fået indberettet et mindstebeløb iht. ens arbejdstimer inden for en fastlagt periode (aktuelle satser under www.borger.dk)
• som selvstændig - have udøvet erhvervet i et vist omfang
• stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a. at man skal søge og kunne overtage arbejde med dags varsel.
• opfylde yderligere betingelser iht. registrering, at søge arbejde, antal jobansøgninger, www.jobnet.dk osv.

I Danmark er A-kasserne (arbejdsløshedsforsikringerne) ansvarlige for udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge. For at have krav på arbejdsløshedsdagpenge, skal man være medlem i en A-kasse i mindst ét år, eller have tilsvarende forsikrings- eller beskæftigelsestider fra et andet EU-land, som kan medregnes ift. ancienniteten (se nærmere under afsnittet om arbejdsløshedsforsikringen for grænsependlere).

Dagpengeperiode

Man har ret til dagpenge i op til to år inden for en periode på tre år. Dette er den såkaldte referenceperiode. Dagpengeforbruget bliver opgjort i timer. Inden for referenceperioden har man ret til 3.848 timers dagpenge. De timer, som ikke afvikles inden for referenceperioden, bortfalder ved udløb af denne periode. Referenceperioden kan forlænges ved sygdom eller barsel.

Forlængelse af dagpengeperioden

Der er også mulighed for at forlænge dagpengeperioden, hvis man arbejder timevis mens man modtager arbejdsløshedsdagpenge og modtager løn for disse timer. A-kassen er ansvarlig for registreringen af timerne på en såkaldt beskæftigelseskonto. Grundlaget for registreringen af timerne via A-kassen, er de løntimer, som arbejdsgiveren har indberettet til indkomstregisteret. Hver arbejdstime forlænger arbejdsløshedsdagpengeperioden med to timer. Man kan højst optjene 962 timer, som vil give ret til 1.924 timers ekstra dagpenge inden for en periode på halvandet år.

Dagpengesats

Dagpenge kan højst svare til 90% af den sidste bruttoløn, man tjente, før man blev arbejdsløs. Derudover er der fastsat et maksimumsbeløb for fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede. Disse kan findes på denne hjemmeside under ”Social sikring – Satser og tal”. A-kassen beregner dagpenge på grundlag af de 12 måneder, med højeste indtægt, inden for de seneste 24 måneder forud for arbejdsløshedens indtræden. Alle løn- og indkomstskattepligtige lønkomponenter, herunder arbejdstagerens bidrag til arbejdsmarkedspensionen og ATP, finder anvendelse, hvis der er tale om en funktionær.

Beskæftigelsestillæg

Siden den 1. maj 2023 kan nyledige dagpengemodtagere, som har været medlem af en A-kasse uafbrudt i mindst 4 år før ledigheden og har haft 2 års beskæftigelse inden for de sidste 3 år, få et beskæftigelsestillæg, når de har haft en lønindkomst, der giver ret til mere end den højeste dagpengesats. Grænsependlere kan også have ret til beskæftigelsestillægget, idet tiderne i den tyske arbejdsløshedsforsikring skal medregnes.

Yderligere oplysninger om arbejdsløshedsdagpenge i Danmark kan findes på de danske myndigheders hjemmeside. Ved at klikke på linket under denne tekst kommer du ind på denne hjemmeside.

www.borger.dk

Arbejdsløshedsforsikring i Tyskland

I Tyskland er arbejdsløshedsforsikringen obligatorisk. Dermed er grundlæggende alle arbejdstagere forpligtet til at være forsikret i arbejdsløshedsforsikringen. Arbejdsgiveren sørger for tilmeldingen via den sociale sikring.
Arbejdstageren og arbejdsgiveren betaler hver halvdelen af bidragene til arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsgiveren overfører bidragene.
De aktuelle bidragssatser kan findes på denne hjemmeside under ”Social sikring – Satser og Tal”.

Arbejdsløshedsdagpenge i Tyskland

Arbejdsløshedsforsikringen omfatter ydelser ved fuldtidsledighed (Arbeitslosengeld) og delvis ledighed (Teilzeitarbeitslosengeld) samt ydelser ved nedsat arbejdstid (Kurzarbeitergeld, Winterausfallgeld).

Som fuldledig har man krav på dagpenge (Arbeitslosengeld I) hvis man inden for de sidste to år før arbejdsløshedens indtræden har været i arbejde og man har indbetalt bidrag til arbejdsløshedsforsikringen i 12 måneder. En betingelse herfor er dog, at man personligt skal melde sig arbejdsløs hos Agentur für Arbeit.

Dagpengeperioden

Hvor længe man kan få arbejdsløshedsdagpenge afgøres efter alderen og længden af den beskæftigelsesperiode der ligger forud for arbejdsløsheden. Det tyske Bundesagentur für Arbeit tilbyder et dagpengeberegningsværktøj (Arbeitslosengeldrechner) på deres hjemmeside. Her kan man også beregne, hvor længe man kan modtage arbejdsløshedsdagpenge.

Dagpengens højde

Arbejdsløshedsdagpengene i Tyskland udgør maks. 60% for personer uden børn hhv. 67% for personer med børn. Agentur für Arbeit beregner arbejdsløshedsdagpengene på baggrund af bruttoindtægten inden for de sidste 12 måneder. Dette beløb deles med 365 dage (et år), for at beregne den daglige bruttoindkomst (Brutto-Arbeitsentgelt pro Tag). For den videre beregning fratrækkes indkomstskatten (Lohnsteuer), den såkaldte Solidaritätszuschlag og en fast sats for den sociale sikring på 20%. Resultatet er nettoindkomsten per dag (Netto-Entgelt pro Tag), hvoraf arbejdsløshedsdagpengene beregnes. Den tyske Bundesagentur für Arbeit tilbyder et dagpengeberegningsværktøj (Arbeitslosengeldrechner) på deres hjemmeside, hvormed højden af arbejdsløshedsdagpengene kan beregnes.

Ved at klikke på linket under denne tekst kommer du direkte ind på hjemmesiden af Bundesagentur für Arbeit, med yderligere informationer om arbejdsløshedsforsikringen i Tyskland.

www.arbeitsagentur.de

Arbejdsløshedsforsikring for grænsependlere

Generelt

Man kan altid kun være arbejdsløshedsforsikret i ét land og der er ikke valgfrihed i hvilket land man er forsikret. Arbejdsløshedsforsikringen følger den sociale sikring og ligger som udgangspunkt i beskæftigelseslandet. Der kan dog være undtagelser herfra f.eks. ved hjemmearbejde eller arbejde i flere medlemslande, hvilket kan have indflydelse på, hvor man er social sikret. Dette kræver en individuel undersøgelse af forholdene inden man starter med hjemmearbejde eller arbejde i flere medlemslande, for ikke at miste krav på ydelser eller risikere fejlforsikring. For yderligere information herom se vores artikler om Hjemmearbejde og Lovvalg på denne hjemmeside.

Hjemmearbejde i Danmark

Hjemmearbejde i Tyskland

Lovvlag

Optages beskæftigelse på den anden side af grænsen, eller flytter man til den anden side af grænsen, bør man undersøge hvor man fremover er social sikret og dermed også arbejdsløshedsforsikret, for at undgå tab af krav på ydelser i tilfælde af arbejdsløshed, især da arbejdsløshedsforsikringen håndteres meget forskelligt i Danmark og Tyskland.

Forsikringstiderne hhv. beskæftigelsestiderne, som blev optjent i en EU-medlemsstat, kan som udgangspunkt overdrages og dermed medregnes ift. ancienniteten i arbejdsløshedsforsikringen i en anden medlemsstat. Medregningen sker iht. EU-forordningen 883/2004 og tilhørende gennemførselsforordning 987/2009 om koordineringen af den sociale sikring. Disse tider dokumenteres på en såkaldt PD U1 eller tilsvarende SED (bruges kun ved anmodning via myndighederne), af den kompetente myndighed i det land, hvor man har været social sikret på grund af beskæftigelse hhv. var medlem af arbejdsløshedsforsikringen. Ansøgningen om dokumentation for forsikrings- hhv. beskæftigelsestider kan indgives af arbejdsløshedsforsikringsmyndigheden i bopælslandet eller af den ledige selv. Dokumentationen udstedes af den danske A-kasse hhv. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) i Danmark ved dansk social sikring eller den lokale Agentur für Arbeit i Tyskland ved tysk social sikring.

Grænsependlere fra Danmark til Tyskland

• ret til ydelser i bopælslandet ved fuld ledighed
• evt. ret til ydelser i arbejdslandet ved deltidsledighed hhv. midlertidig ledighed – f.eks. vejrligt, arbejdsfordeling, arbejds- eller materialemangel m.fl.

Fuld ledighed efter beskæftigelse i Tyskland

Hvis man bliver fuld ledig fra sit job i Tyskland og har bopæl i Danmark, skal man straks henvende sig til en dansk A-kasse for skriftligt at søge om medlemskab. Tilmeldingen i en dansk A-kasse skal ske inden for 8 uger efter medlemskabet i arbejdsløshedsforsikringen/beskæftigelsen i Tyskland ender, ellers medregnes tyske forsikrings- hhv. beskæftigelsestider ikke, hvilket kan medføre, at der ikke er krav på arbejdsløshedsdagpenge. Man vælger selv A-kassen man ønsker at blive medlem af.

En liste over A-kasserne i Danmark kan findes på hjemmesiden af STAR - Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ved at klikke på linket under denne tekst kommer du direkte ind på STAR´s hjemmeside.

www.star.dk

Se også vores videoer for grænsependlere „Abejdsløs – hvad gør jeg?” under rubrikken videoer, som kan findes på forsiden af denne hjemmeside.

Videoer 

OBS! modtager man sygedagpenge fra Tyskland når arbejdsforholdet ender, forbliver man i første omgang i det tyske system! Se mere herom i vores artikel om sygedagpenge i Tyskland.

Sygedagpenge i Tyskland

Den ansvarlige Agentur für Arbeit udsteder en attest PD U1 ved fuld ledighed. Ansøgningen om PD U1 kan indgives af A-kassen i Danmark eller af den ledige selv. En PD U1 fra Agentur für Arbeit dokumenterer forsikrings- og beskæftigelsestider i Tyskland. Principielt er det i henhold til EU-forordningen den kompetente A-kasses ansvar, at indhente de relevante forsikrings- og beskæftigelsestider fra de tyske myndigheder (Agentur für Arbeit) ved hjælp af de relevante SED-blanketter. Den ledige kan dog også selv ansøge og fremlægge PD U1’eren ved A-kassen. Anmoder A-kassen om PD U1 hos den ansvarlige Agentur für Arbeit i Tyskland, sendes denne digitalt. Anmoder den ledige om PD U1, skal denne sørge for at fremlægge den hos den danske A-kasse.

Ved fuld ledighed skal man samtidig melde sig ledig hos Jobcentret i bopælskommunen i Danmark. Jobcenteret er ansvarlig for arbejdsformidlingen i Danmark og A-kassen er ansvarlig for udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge. Foretages denne melding ikke, kan dette have indflydelse på dagpengekravet.

Foreløbige ydelser

Hvis der er søgt om en PD U1, men denne ikke er blevet udstedt endnu, kan der søges om foreløbig udbetaling af dagpenge fra A-kassen på baggrund af anden dokumentation for arbejdsløshedsforsikring i Tyskland, f.eks. lønsedler eller registeroplysninger. Der skal endvidere underskrives en tro- og loveerklæring om evt. efterregulering. A-kassen kan kun udbetale ”foreløbige” dagpenge i op til 6 måneder, herefter skal A-kassen forelægge sagen til STAR.

Deltids- eller midlertidig ledighed ved beskæftigelse i Tyskland

Ved deltidsledighed, skal man straks henvende sig til Agentur für Arbeit i Tyskland, da det i tilfælde af deltidsledighed er arbejdslandets arbejdsløshedsforsikring der er ansvarlig for udbetalingen af ydelser. Dette kan f.eks. være tilfældet ved arbejdsfordeling, vejrligt, arbejds- eller materialemangel eller lignende.

Grænsependlere fra Tyskland til Danmark

Som grænsependler har man, hvis alle betingelser er opfyldt, ret til ydelser i:

• bopælslandet, hvis man bliver fuld ledig,
• beskæftigelseslandet, hvis man bliver deltids- eller midlertidig ledig. 

Fuld ledighed efter beskæftigelse i Danmark

Bliver man fuld ledig fra sit job i Danmark og bor i Tyskland, skal man omgående henvende sig til den lokale Agentur für Arbeit i Tyskland. Samtidig skal man søge om dokumentation for de danske forsikrings- eller beskæftigelsestider i Danmark. Er man medlem af en dansk A-kasse får man udstedt dokumentationen for de danske forsikrings- hhv. beskæftigelsestider af den danske A-kasse. Personer der ikke er medlem af en dansk A-kasse får udstedt dokumentationen for beskæftigelsestiderne fra STAR - Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Principielt er det i henhold til EU-forordningen 883/2004 den kompetente Agentur für Arbeit der er ansvarlig for at indhente dokumentationen for forsikrings- og beskæftigelsestiderne fra den danske A-kasse hhv. STAR, ved hjælp af de relevante SED-blanketter (Structured Electronic Documents). Den ledige kan dog også ansøge om dokumentationen for forsikrings- hhv. beskæftigelsestiderne på en såkaldt PD U1 hos de ovennævnte myndigheder i Danmark og fremlægge denne ved Agentur für Arbeit. Ansøger Agentur für Arbeit om dokumentationen fremsendes denne digitalt. Ansøger den ledige om en PD U1, vil denne enten sendes digital til den lediges digitale Postkasse (hvis oprettet) eller per brevpost til den lediges adresse i bopælslandet. Vedkommende skal i så fald selv sørge for at fremlægge den hos den kompetente Agentur für Arbeit.

Når man får kendskab til den truende arbejdsløshed, skal man omgående tilmeldes som arbejdssøgende (arbeitsuchend melden) hos Agentur für Arbeit i Tyskland. Når arbejdsforholdet ender, skal man straks henvende sig til Agentur für Arbeit igen og melde sig arbejdsløs (arbeitslos melden) og søge om arbejdsløshedsdagpenge (Arbeitslosengeld I) efter tyske regler.

Se også vores videoer for grænsependlere „Abejdsløs – hvad gør jeg?” under rubrikken videoer, som kan findes på forsiden af denne hjemmeside.

Videoer

OBS! modtager man sygedagpenge fra Danmark når arbejdsforholdet ender, forbliver man i første omgang i det danske system! Se mere herom i vores video om sygedagpenge i Danmark

Sygedagpenge i Danmark

Er man ikke medlem af en dansk A-kasse udsteder STAR dokumentationen for beskæftigelsestiderne i Danmark. STAR anser de tider, hvor der udbetales sygedagpenge fra en dansk kommune ikke som beskæftigelsestider og dokumenterer disse ikke som beskæftigelsestider på en PD U1. Den tyske Agentur für Arbeit medregner disse tider derfor ikke ift. ancienniteten ved ansøgning om arbejdsløshedsdagpenge i Tyskland. Ved længerevarende sygdom med danske sygedagpenge inden overgangen til det tyske system kan dette medføre, at ancienniteten for at være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge iht. de tyske regler ikke er opfyldt. I dette tilfælde vil der ikke være krav på Arbeitslosengeld I. Alternativet er, at søge om Arbeitslosengeld II (Bürgergeld), som er en lavere forsørgelsesydelse, der er underlagt andre bestemmelser end Arbeitslosengeld I og som kræver en behovsvurdering (Bedürftigkeitsprüfung) på baggrund af indkomst, formue osv.

Medlemmer af en dansk A-kasse får til gengæld attesteret forsikringstider, for de tider hvor arbejdstageren var medlem af den danske A-kasse og har indbetalt bidrag til A-kassen også hvis dette er tider, hvor arbejdstageren modtog sygedagpenge fra Danmark. Forsikringstiderne medregnes uden problemer ift. ancienniteten af Agentur für Arbeit. Dermed opstår der ikke et tab af anciennitet ift. arbejdsløshedsdagpenge i Tyskland.

Foreløbig ydelse

Bundesagentur für Arbeit fortolker bestemmelserne iht. EU-forordningen 883/2004 og den tilhørende gennemførelsesforordningen 987/2009 således, at udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge først er mulig, når en PD U1 foreligger. Der vil dermed ikke blive udbetalt foreløbig ydelse, som nævnt i de ovennævnte forordninger. Sagsbehandlingstiderne for en PD U1 kan variere meget. Sagsbehandlingstiden hos A-kasserne er som regel kortere end sagsbehandlingstiden hos STAR, som kan vare op til flere måneder. Kombinationen af de lange sagsbehandlingstider i Danmark og nægtelsen af foreløbig ydelse på tysk side kan føre til økonomiske udfordringer for den ledige. Bundesagentur für Arbeit henviser til muligheden for at søge om Arbeitlosengeld II, også kaldt Bürgergeld, indtil PD U1 er modtaget. Ansøgningen om denne ydelse er underlagt andre bestemmelser end Arbeitslosengeld I og kræver en behovsvurdering (Bedürftigkeitsprüfung) på baggrund af indkomst, formue osv.

For at undgå huller i forsikringsforløbet f.eks. i forbindelse med tysk alderspension, er det meget vigtigt, at man melder sig arbejdsløs hos Agentur für Arbeit med det samme, selvom PD U1 ikke er kommet frem endnu. En Grænsependler, der ikke omgående melder sig arbejdsløs, er muligvis ikke sygesikret.

Ydelser i beskæftigelseslandet

Hvis forsikringsbetingelserne i det pågældende land i øvrigt er opfyldt, kan dagpenge komme på tale for grænsependlere i følgende fire tilfælde af midlertidig ledighed:

• hjemsendelse på grund af vejrligt (Schlechtwetter)
• hjemsendelse på grund af arbejdsfordeling (Kurzarbeit)
• hjemsendelse på grund af arbejds- eller materialemangel
• feriepenge ved kollektiv lukning i det første ferieår.

Henvend dig venligst til arbejdsløshedsforsikringsmyndigheden i dit beskæftigelsesland hhv. forsikringsland for yderligere informationer herom. I Tyskland vil dette være den kompetente Agentur für Arbeit der hvor din arbejdsgiver har hjemsted. I Danmark vil det være din danske A-kasse. Er du ikke medlem af en dansk A-kasse, har du ikke krav på ydelse i de ovennævnte tilfælde. I Tyskland er der ikke krav på ydelse i de ovennævnte tilfælde når du er underlagt dansk social sikring pga. arbejde i Danmark. Dette kan medføre, at der i de ovennævnte tilfælde ikke længere er et indkomstgrundlag, da der hverken udbetales løn eller ydelse fra Danmark og der dermed kun forbliver den mulighed, at opsige arbejdsforholdet i Danmark, for at have krav på ydelser i bopælslandet og dermed kunne sikre et indkomstgrundlag igen. Der kan i givet fald opstå karantæne ved egen opsigelse.

 Yderligere oplysninger om arbejdsløshedsforsikringen, arbejdsløshedsdagpenge m.fl. i det pågældende land kan findes ved at klikke på det tilsvarende link under denne tekst.

www.borger.dk

www.star.dk

www.arbeitsagentur.de