OK

Websitet anvender udelukkende nødvendige funktionelle cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Yderligere genåbning af rejseaktiviteten den 14. maj 2021


12.05.2021


Efter aftalen om genåbningen af rejseaktiviteten fra den 13. april, kan der forventes yderligere genåbninger af rejseaktiviteten den 14. maj 2021, hvor 3. fase skal træde i kraft.

I henhold til aftalen om genåbningen af rejseaktiviteten er det planlagt, at indføre nye regler fra den 14. maj. Fra denne dag skal der gælde en ny incidensgrænse for at åbne hhv. lukke gule og orange lande/regioner.

Det er planlagt at hæve incidensgrænserne fra den hidtidige incidens på 20 for gule lande til en incidens på 30 og fra en hidtidig incidens på 50 for orange lande til en incidens på 60. Dermed kan det forventes, at kravet om anerkendelsesværdige formål ikke længere vil være gældende for flere lande. Samtidig vil krav om test og isolation efter indrejsen i Danmark, ikke længere være gældende for de lande, der efter justeringen kategoriseres som gule lande. Kravet om anerkendelsesværdige formål vil blive afskaffes for alle udlændinge som har bopæl i EU- og Schengenlande, der indrejser fra orange lande.

Aftalens 3. fase indeholder derudover at Personer, herunder turister, der indrejser fra grænselandet, skal blive undtaget fra isolationskrav efter indrejse i Danmark.

Den yderligere genåbning i henhold til aftalens fase 3 er dog betinget af, at de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det, er vaccineret med første stik den 14. maj 2021.

Da der på nuværende tidspunkt ikke er kommet konkrete udmeldinger fra de danske myndigheder, om fase 3 vil træde i kraft den 14. maj 2021 som planlagt, kan vi her kun gengive de regler der blev fastsat i aftalen om genåbningen af rejseaktiviteten fra 13. april 2021. Om disse regler vil træde i kraft den 14. maj som planlagt, skal afventes.

Den 4. og sidste fase af genåbningen af rejseaktiviteten er planlagt for den 26. juni.

Informer dig venligst om de glædende regler ift. indrejse og test- og isolationskrav inden du rejser.

Regionskontor og Infocenter vil opdatere informationerne om rejserestriktioner samt test og isolation hurtigst muligt, efter de danske myndigheder har udmeldt de nye regler.

Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | 6330 Padborg | Danmark | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00