Interview i forbindelse med 25-års jubilæet for Region Sønderjylland-Schleswig
21.12.2022
I forbindelse med 25-års jubilæet for Region Sønderjylland-Schleswig blev 5 eksperter i grænseregionen interviewet. Svarene supplerer publikationen 20 år – 20 syn fra 2017. (Du finder publikationen her )
Her kommer det tredje interview med svar fra Martin Klatt, født 1964, bopæl Flensburg.
Funktion 1997: Ansat som ph.d.-stipendiat ved Dansk Centralbibliotek Flensburg
Funktion 2022 Senior Researcher, Head of the Danish-German Minority Issues Cluster, European Centre for Minority Issues (ECMI) Flensburg
I 1997 var jeg ph.d.-studerende ved Dansk Centralbibliotek i Flensburg. Jeg oplevede dengang demonstrationerne mod oprettelsen af Region Sønderjylland-Schleswig som meget besynderlige. Især Karl Otto Meyers og et par andres deltagelse i demonstrationerne lagde en dæmper på min positive grundholdning til det danske mindretal. Det overraskede mig, at det var vigtigt at markere grænsen tydeligt.
I de efterfølgende år forskede jeg meget i og skrev meget om det dansk-tyske samarbejde. Det startede i det små ved Dansk Centralbibliotek, hvor vi udgav materiale om SSW, og blev intensiveret ved Institut for Grænseregionsforskning, hvor jeg var ansat i perioden 2001-2022. Det var dengang et selvstændigt institut i Aabenraa og blev senere en del af Syddansk Universitet (SDU) i Sønderborg. Her havde jeg lejlighed til at dykke ned i kilderne.
Danmark har som bekendt en splittet holdning til EU, hvilket egentlig havde rod på venstrefløjen, hvor der var en udpræget skepsis over for det, som nogle oplevede som et tysk økonomisk projekt. Det havde også indvirkning på holdningen til oprettelsen af regionen, idet der også kom nationale foreninger til. De tyske politikere i grænseregionen havde til gengæld en ret naiv tilgang. Alt, hvad der kom fra EU, var i udgangspunktet godt. Derved skabte den tyske side både forventninger og udløste samtidig frygt.
Praksis har vist, hvor bureaukratisk grænseoverskridende samarbejde kan være.
Man kan undre sig over, hvorfor der ikke er sket mere. Daværende amtsborgmester Kresten Philipsen tænkte meget kreativt. Det handlede om konkrete projekter som sygehussamarbejde eller redningstjeneste. Begge dele var længe en stor succes, men er imidlertid reduceret eller nedlagt. Så hvad findes der reelt af grænseoverskridende offentlige tjenester (public services)?
Regionen har været en succes på flere punkter. I mine øjne er det en meget stor succes, at man via Region Sønderjylland-Schleswig og Europæiske Grænseregioners Arbejdsfællesskab (AEBR) plejer gode kontakter til Regionsudvalget i EU. Et andet centralt punkt er, at Regionskontor & Infocenter har udviklet sig til et kompetencecenter inden for grænseoverskridende spørgsmål. Regionskontor & Infocenter er ganske enkelt det første sted, den almindelige borger, andre forvaltninger eller lokal-, regional- og landspolitikere søger hen for at få information.
Hvis den politiske vilje var der, ville meget mere være muligt. Meget ville kunne laves sammen, f.eks. et dansk-tysk handelskammer eller fælles erhvervsfremme. De juridiske værktøjer findes allerede. Det ville imidlertid forudsætte, at man var villig til at afgive en lille smule kontrol. Men jeg forventer, at status quo vil blive opretholdt. Huskereglen: "Tænk naboen med ind" vil her stå centralt.
Jeg ønsker mig for fremtiden, at politikerne seriøst tænker grænseoverskridende.
